Forbindelse med os
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
Tage Klee fra Præstø Fotokunst
xl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø

Laeserbreve

Har Eva Sommer-Madsens primitive natursyn dækning i Venstre?

Publiceret

: ,

Læserbrev: Jakob Lindberg havde d. 22. sept. 2021 et interview med kommunalbestyrelsesmedlem Eva Sommer-Madsen (V) i sine rosværdige præsentationsinterviews med de opstillede kandidater til kommunalvalget i Vordingborg. Interviewet kan ses på Youtube.

Interviewet rystede mig. Eva Sommer-Madsen udtalte om kommunens grønne tiltag ”Vild med vilje” følgende: ”Vild med vilje er blevet for vildt. Vores by og vores strande, hvor turisterne godt kan lide at komme med deres madkurve. Det lignede jo lige pludselig, jeg ved ikke hvad! Jeg vil mene, at vi skal have set på den plan, hvor man vælger de arealer ud, der vil være gode til ”vild med vilje”, og andre steder er der steder, som vi skal holde pæne, da de har en herlighedsværdi. Så kan man diskutere, hvad er herlighedsværdi? Det er nogle steder, hvor der er vildt, og hvor der er masser af, hvad jeg vil kalde ukrudt, og andre steder skal det være mere parklignende.”
– Det er jo vigtigt at få gang i biodiversiteten, siger Jakob Lindberg.
Eva Sommer-Madsen svarer: ”Ja, det er det, men vi har jo mange insekter stadigvæk, men der er nogle arter, som er lidt uddøde, og dem kan man jo prøve, om man dyrke op, og det er der jo en masse naturfolk, der gerne vil…Men nogle gange kan man ikke bare få dyr til at overleve, for så overlever de altså bare ikke mere, og så er der nogle arter, der bliver tabt.”
Eva Sommer-Madsens natursyn bygger på, at mennesket har førsteret. Naturen er en ressource, som mennesket skal udnytte, og det kan betyde artstab. Det er en nødvendig omkostning, må man forstå? Eva Sommer-Madsen er gift med en landmand.
Med Venstres indførsel af partiliste står Eva Sommer-Madsen på en ret sikker plads på Venstres liste. Besætter Venstre borgmesterposten og får flertal, må man befrygte, at ønsket om en grønnere kommune vil blive slået tilbage. Det har vi ikke brug for – tværtimod! Vordingborg Kommune ligger på en 53. plads ud af 98 kommuner viser et naturkapitalindeks, som er lavet af forskere på Aarhus Universitet. Den seneste rødliste for arter i Danmark, der er udryddelsestruede viste, at 1.844 plante- og dyrearter er på vej til at uddø. Er de først væk, er de ret svære ”at dyrke op” for nu at bruge Eva Sommer-Madsens ubehjælpsomme udtryk.
Jeg kender Venstrefolk, der ikke deler Eva Sommer-Madsens fortidige natursyn. Dækker disse udtalelser vitterlig Venstres politik på naturområdet?

Jørgen Alfastsen, Ulvshale, Møn

 

Vild med vilje Høvblege på Møn, og blomsterne er akelejer

Høvblege på Møn, og blomsterne er akelejer.

 

PS: Du kan lige under dette opslag tilmelde dig avisens nyhedsbrev i feltet “min@adresse.dk” som du klikker på og skriver din email.

  •   
  •  
  •  
  •  
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice