En politipatrulje havde ikke svært ved at opspore gerningsmændene til et hærværk begået natten til søndag, De blot kunne følge fodsporene i sneen.
Politiet modtog søndag klokken 03.45 en anmeldelse fra en beboer på Fanefjord Kirkevej i Askeby på Møn. Anmelder havde konstateret, at en rude i et vindue var knust, og et glasbord indenfor var ødelagt. Derudover manglede der ikke noget.
Ved patruljens ankom kunne man konstatere, at der uden for vinduet, var en del fodaftryk i sneen efter flere personer.
Aftrykkene kunne følges til en nærliggende beboelse, hvor man traf fire unge personer. To 17-årige mænd og to mindreårige piger.
Da de synlige spor var vanskelige at bortforklare, erkendte de to unge mænd, at det var dem, der havde været inde og begå forseelsen.