Vores Taxa fra Vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø
Bager i Nyråd v Vordingborg

Gode nyheder til de sydsjællandske elbilister

Ladeoperatøren Clever sætter strøm til Sydsjælland.

Lynladestationen ved Rønnede vil blive bygget i samme design som Clevers eksisterende lynladestationer.

Der er gode nyheder til de sydsjællandske elbilister. Om få måneder tager ladeoperatøren Clever nemlig første spadestik til en helt ny lynladestation ved Rønnede, som vil gøre opladning nemmere og hurtigere. Clever forventer, at lynladestationen står klar til indvielse ved udgangen af året.

I fremtiden skal det være endnu nemmere at få lynhurtig opladning til din elbil, hvis du bor eller lægger vejen forbi det sydsjællandske. Sådan lyder ambitionen hos ladeoperatøren Clever, der om få måneder går i jorden ved Rønnede og opfører en lynladestation, der får plads til 18 elbiler på samme tid.

Lynladestationen får adresse på Borupvej 3, der ligger ved til- og frakørslen ved motorvejen til Rønnede og Næstved, og allerede inden året er omme, forventer Clever at forsyne travle pendlere med strøm til bilen:

“Vi ved, at mange elbilister har efterspurgt bedre lademuligheder i det sydsjællandske, særligt i nærheden af Næstved, og derfor er vi glade for, at vi snart kan opgradere ladeinfrastrukturen med vores første lynladestation i området. Vi vil bringe opladning bredt ud til hele Danmark, og vores ambitioner for endnu mere opladning på Sydsjælland stopper ikke her. Derfor har vi også flere lokationer under planlægning, som vi glæder os til at løfte sløret for”, fortæller Ajâjâ Wiese Pedersen, som er en del af det hold, der står for at udrulle Clevers lynladestationer.

Lynladestationen på Borupvej kan lade elbilerne med en effekt på op til 300 kW. Det svarer til, at en elbil kan lade fra 0-80 pct. på under 30 minutter, afhængig af bilens evne til at lade.

Mens elbilen får lynhurtig strøm, vil der også være mulighed for at oplade det menneskelige batteri. Lynladestationen bliver nemlig opført i samme prisvindende design som Clevers andre lynladestationer, og det betyder, at alle elementer vil blive bygget i bæredygtige materialer, og at der vil blive plantet træer og buske, som vækker sanserne og har en positiv betydning for biodiversiteten i området.

Flere forskellige ladere skal imødekomme elbilisternes kørselsbehov

I takt med at antallet af elbiler på de danske veje stiger, gør elbilisternes behov for relevant opladning det samme.

Derfor er der brug for flere forskellige typer af opladning, så alle elbilisters ladebehov bliver opfyldt, lyder anbefalingen fra Clever, som over det næste års tid bl.a. skal opsætte 146 hurtig- og normalladere i Næstved Kommune:

“Det er vigtigt, at vi bruger ladeinfrastrukturen så intelligent og smart som muligt, når vi skal have strøm på bilen – både så vi mindsker kødannelse, men også så vi giver elbilens batteri bedre vilkår og hjælper elnettets kapacitet godt på vej. Lynhurtig opladning er især relevant, når du skal ud på en længere tur, mens hurtig- og normalopladning giver rigtig god mening for dig, der kan lade bilen stå lidt længere. Det er en af fordelene ved at køre i elbil – du kan lade på forskellige måder alt efter tid og behov”, fortæller Mathias Langkilde Sukstorf, der er med til at udrulle ladepunkterne i Næstved Kommune fra den 1. april.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….