Forbindelse med os
Jonica i Vordingborg
xl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Penta Sikring tyverisikring

Politik

Glæde på borgmesterkontoret over valg af lokal kandidat

Publiceret

: ,

Borgmester Mikael Smed ser frem til at samarbejde med Moderaternes nye lokale folketingsmedlem Charlotte Bagge Hansen om at sætte lokale mærkesager på den landspolitiske dagsorden.

Mandaterne fra sidste uges folketingsvalg er fordelt og de 179 stole i Folketingssalen har fundet deres rette ejer for den næste valgperiode. Én af de stole tilhører en lokal kandidat fra Vordingborgkredsen, Charlotte Bagge Hansen, som blev valgt ind for Moderaterne.

Det glæder borgmester Mikael Smed, at Vordingborg kommune blev sikret en lokal repræsentant i Danmarks nok mest eftertragtede mødelokale. Han ønsker Charlotte Bagge Hansen et stort tillykke med valget og ser frem til at samarbejde med det nye folketingsmedlem om at få sat Vordingborg Kommunes mærkesager på den landspolitiske dagsorden. ”Det er så vigtigt for vores lokalområde, at vi er repræsenteret i Folketingssalen, når de store beslutninger skal træffes. Det er trods alt nemmere at forstå og italesætte de udfordringer, som vi kæmper med hernede, når man bor her og er en del af det lokale liv. Det kan også bidrage til, at vi kan fastholde fokus på de sager, som er vigtige for Vordingborg Kommune – også efter at valgplakaterne er taget ned og de store valgløfter nogle gange bliver skubbet til side af andre dagsordener. Så jeg er meget glad på Charlottes og Vordingborg Kommunes vegne over hendes valg” lyder det fra Mikael Smed.

Borgmesteren peger på en mere retfærdig udligning mellem kommunerne, udflytning af statslige arbejdspladser og hele den grønne omstilling som eksempler på sager, som Vordingborg Kommuner og andre kommuner udenfor hovedstadsområdet kæmper for at holde på dagsordenen. ”Set med de helt lokale briller, venter vi også på, at forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig starter op. Når det sker, vil vi gerne være sikre på, at beslutningstagerne husker på, at vi her i Vordingborg har en moderniseret og tidssvarende kaserne, som har masser af kapacitet og står klar til at kunne rumme flere soldater og materiel. Så der er masser af lokale dagsordener at kæmpe for” fortæller borgmesteren, som derfor også havde håbet, at det ville lykkedes endnu flere af de lokale kandidater på tværs af partierne at blive valgt ind i Folketinget. ”Jo flere lokale repræsentanter vi har i Folketingssalen og ude i folketingsgrupperne, jo bedre mulighed har vi for at få indflydelse på beslutningerne. Så tak til de borgere der stemte, og en særlig tak til dem, der stemte på en lokal kandidat uanset parti. Jeg havde selvfølgelig håbet på, at vi kunne have fået endnu flere lokale kandidater valgt ind og sidde i begge sider af Folketingssalen. Det er ikke fordi, vi skal opbygge en sydsjællandsk udgave af den gamle jyske trafikmafia, men en lille kaffeklub med to-tre lokale folketingsmedlemmer ville være godt at have” siger borgmesteren med et smil på læben.

..

Gode tal til en evt. annoncør: Mange besøger Vordingborg.in

  •   
  •  
  •  
  •  
Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg