Fredag aften bød Vordingborg Viseforening velkommen til en tema aften med danske sange, hentet fra Giro 413.
Det danske radioprogram, der fik en gevaldig opbakning i årene der fulgte efter 2. verdenskrig. Det var søndagens faste holdepunkt hvor familien samledes om det populære program. På tværs af fødselsdage, familiesammenkomster med mere, sendte man hilsen til familie og venner med lykønskninger. Denne aften fulgte der ikke teksthilsen og bidrag med til de enkelte numre, men alle os, omkring 90 mennesker der nød underholdningen, sender da med glæde et hjerteligt tak til arrangører og aktører for en dejlig aften.. Alle numre og dem var der mange, blev fulgt op med musikalsk opbakning fra trekløveret Else Marie, klaver, Lise Bille, violin og Grethe på guitar.
Formanden Annie startede med Avenuen og så blev denne herlige indledning fulgt op af populære danske melodier gennem næsten 2 timers underholdning. Vi nævner i flæng, flere der klingede ind. Kald det kærlighed, lykken er ikke gods eller guld, overalt på vor jord, Frk. Johansen er tekster de fleste kender.- Fællessang med Birgit Lejre hvor den lille pigei flade, blev fremført meget professionelt, afløst af , Tak er kun et fattigt ord, inden Ebbe og Annie, serverede skibet skal sejle i nat. Alle lod tankerne fare tilbage til Grand Prix aftenen hvor Gustav Winkler med Birte Wilke i et minutters langt kys, satte førstepladsen over styr,- kysset her, parret imellem varede kun et par sekunder, men teksten fortolket mesterligt
Denne skønne aften hvor vi også fik serveret blandt andet Jeg er ikke som de andre, Himmelhunden, Pigen og søndenvinden, velkommen til verden, Når lygterne tændes, Hvis tårer, fiskerpigens sang, Pigerne udi Spanien, Den gamle violin fortolket af Georg med opbakning af Ebbe og Annie, sluttede med et par de store som bar denne aften frem til succes. Annie, hun fletter sit hår, og Birgit Lejre der med et professionelt snit, sang Goddag og Farvel, en flot afslutning, på en skøn aften med lutter danske tekster. Næste arrangement finder sted den 25. oktober, men her har bestyrelsen ikke lagt sig fast på aftenens tema.
Tekst og foto Brian Devantier
VIND STORE GAVEKORT: Du kan tilmelde dig netavisens nyhedsbrev lige under dette opslag i det grå felt. Det eneste vi skal bruge er din emailadresse. Samtidig deltager du i lodtrækningen om et gavekort på 1500 kr til vores tre Handelsstandsforeninger i Stege, Præstø og Vordingborg, samt et gavekort på 1500 kr til Kvickly Vordingborg. Vi trækker i oktober.

























