I går blev en flot samarbejdsaftale mellem fodboldklubben VIF og GF Forsikring Sydsjælland indgået.
GF Sydsjælland bliver børnepartner hos VIF. Samtidg falder der en check på 25.000 kr.
GF Sydsjlland bakker op om børnefodbolden for at få børnene tidligere i gang.
Det er børnene fra 0-6 år pakken drejer sig om.
GF Forsikring vil være til stede ved forskellige stævner hvor der vil være nogle små konkurrencer, hvor alle, også dem der kommer udenbys, kan være med og vinde præmier. Bla. noget så nemt som at scanne en QR-kode.
-Det er også en noget for noget aftale, fortæller formanden for GF Sydsjælland, Carsten Egevang Nielsen. -Det betyder, at er man medlem af VIF eller har en relation til nogen i VIF får man rabat på vores forsikringer! Og hver gang der sælges en forsikring tilfalder der ekstra beløb til VIF.
Morten Brandt, formand for VIF, tilføjer, -det er også vigtigt at det er to som vil hinanden.
Den 7. okt. på banerne ved VIF er der et stort børnestævne. Her vil man også møde GF Forsikring. Og der vil være masser af præmier for alle. -Det bliver en festdag, lyder det fra Henrik Pedersen.
At det bliver GF Forsikring falder godt i hak med foreningstanken da GF ikke skal tjene penge. GF er også en forening og alt overskud betales tilbage til medlemmerne af GF. Er man forsikringstager skal man lige tegne et medlemsskab, men det koster kun 15 kr om måneden. -Så kan man også deltage i generalforsamling på Menstrup Kro, fortæller Carsten Egevang Nielsen.
GF Sydsjælland tilbagebetaler 4 mio. kr til medlemmerne efter generalforsamlingen.
Hvornår ideen med børnepartnerskab opstod var de lidt usikre på, men de var enige om, at det nok var for sådan cirka et år siden.
Der er også et nummer på trøjerne. Børnene har fået det nummer de godt kunne tænke sig.