Vejrguderne var i den grad med jubilaren, Stege, da købstadens 750 års jubilæum tyvstartede.
Søndag, dagen før den 14. maj der egentlig er dagen for 750 års jubilæet, tog man hul på jubilæumskomitéens planlagte program, der med et væld af aktiviteter, strækker sig til ind i november måned.
Festlighederne startede klokken 09 med gratis rundstykker og kaffe på Store Torv i Storegade til de fremmødte.
Klokken 10.30 blev der afholdt festgudstjeneste Stege Kirke, som blandt andet symboliserede den egentlige åbning af Kødstadens jubilæum, og dertil her var god søgning. Kvindelige Marineres Musikkorps spillede i kirken, mens folk ankom, under gudstjenesten og til udgangen, efter en velholdt tale om frivillighed og fællesskab.

En flot gudstjeneste er ovre og kirken forlades. Her først de særligt indbudte gæster. Foto Vordingborg.in
Og der var fint besøg af indbudte gæster – såvel gejstlige som politikkere. Lige fra biskop Peter Fisher-Møller, provst for Stege-Vordingborg provsti, Mette Magnusson, områdets præster samt borgmester Mikael Smed og forhenværende borgmester Knud Larsen – sidstnævnte i egenskab af formand for Jubilæumskomitéen.

Forrest gik Mette Magnusson, Provst Steg-Vordingborg provsti og biskoppen for Roskilde Stift, Peter Fisher-Møller. Foto Vordingborg.in
Efter festgudstjenesten talte borgmester Mikael Smed og Jubilæumskomitéens formand Knud Larsen, inden der blev trakteret med sandwichs i opstillede telte på Kirkepladsen ved Morten Renbergs Gård.





























