En flyver har torsdag formiddag observeret en naturbrand i et skovområde nordøst for Gammel Lundby.
Området mellem Risbyvej i nord og Lundby Hovedgade i syd var ramt, og det står endnu uklart, om der var tale om to separate brande eller én stor, sammenhængende brand.
Branden var opstået i Mollylund Plantage, hvor især grantræer gror. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, station Præstø, blev alarmeret kl. 11:40 og rykkede hurtigt ud til stedet for at bekæmpe flammerne.
Brandfolkene arbejdede intensivt med at begrænse brandens omfang og forhindre, at ilden spredte sig yderligere i det tørre skovområde. Der er ingen meldinger om tilskadekomne, og årsagen til branden er endnu ukendt.
Tekst og fotos: Lars Busk, Media Sydsjælland
OPDATERING:
Lovlig afbrænding i Mollylund Plantage skabte bekymring.
Torsdag formiddag blev der observeret røgudvikling fra Mollylund Plantage, hvilket fik flere borgere til at frygte en naturbrand.
Ifølge oplysninger fra TV2 ØST og de involverede myndigheder, viser det sig dog, at der er tale om en lovlig afbrænding af grantræer, og situationen er under fuld kontrol.
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning var til stede på stedet for at overvåge forløbet. Indsatsleder Daniel Jørgensen udtaler til TV2 ØST, at “grantræerne forventes at brænde i op til to døgn,” og understreger, at der ikke er fare for omkringliggende områder.
Borgerne i området opfordres dog til at vise omtanke og ikke foretage unødvendige opkald til alarmcentralen i relation til røg fra Mollylund Plantage.
Lars Busk, Media Sydsjælland