Vordingborg Festuge lever kun i kraft af, at omkring 500 frivillige bidrager med gratis arbejdskraft.
Der er mange funktioner, der skal passes ud over den mest synlige med de mange folk der står i udskænkningsstederne og skænker fadøl.
Vordingborg.in mødte Jan Svitzer, der hver dag fra klokken 17 til efter midnat har været vagt og kontrollør ved indgangen for foden af Gåsetårnet.

Jan Svizer er vagt ved indgangen ved foden af Gåsetårnet fra klokken 17 til efter midnat
Af gode grunde har Jan Svitzer jo ikke set nogle af koncerterne, men han har hørt dem alle sammen – både koncerterne på Slotstorvet og dem på ØR-scenen.
– Jeg er fint tilfreds med at lytte til musikken herfra, hvor jeg står. Lyden er ofte meget bedre her på lidt afstand, lyder det fra Jan Svitzer, som kommer fra Nakskov, men tidligere har boet i omegnen af Vordingborg.
Han har været med siden 2018 kun afbrudt af Corona-pausen, og han har ingen planer om at stoppe.
At være vagt ved indgangen indebærer at han skal kontrollere lommer og tasker for ulovlige drikkevarer, og langt de fleste har forståelse for, at det er en nødvendighed for ikke undgå, at der slæbes egne drikkevarer ind på pladsen.
Kontrolfunktionen indebærer også, at han holder øje med hegnene, der omkranser borgruinen.

Jan Svitzer har lige fundet en pose med ulovlige drikkevarer, der blev placeret lige indenfor hegnet på borgterrænet.
Mens Vordingborg.in’ s udsendte medarbejder talte med Jan Svitzer fik han pludselig travl med at komme at sted hen til hegnet, mens makkeren så måtte passe kontrollen ved indgangen. Jan Svitzer kom kort tid efter slæbende på en pose med en halv flaske vodka og flere halvanden liters sodavand, der sandsynligvis var spædet op med stærkere sager. Drikkevarerne var placeret indenfor hegnet og skulle efterfølgende hentes af ejermændene, som vi dog ikke så noget til.
Alle konfiskerede drikkevarer hældes ud…
























