Forskningsprojekter og landdistrikter

Debat: Syddansk Universitet skal nu forske i: “Under hvilke former og vilkår kan civilsamfundet – under nye samfundsmæssige betingelser – fremme lokal udvikling i landdistrikter?”

Med en kommunalreform i 1970, rigide og grundlovsstridige planlove og endnu en kommunal- og strukturreform i 2007 viser det sig, at mange landområder er tømt for liv. Så nu skal der forskes i hvordan man holder liv i stumperne.

Fra 2005 til 2020 er erhvervsrelaterede studiepladser faldet med 25 %.

Til gengæld er optagne studerende på videregående uddannelser steget over 50 % fra 22 til 34 tusinde i samme periode.

Derfor står mange kandidater klar ved startsnoren, for at give sig i kast med diverse forskningsprojekter. I det her tilfælde problemer der er skabt af samfundsingeniører og for megen politisk aktivisme.

Når endnu en forskningsrapport foreligger, giver det alibi for yderligere politiske styringsmekanismer.

Det er en skrue uden ende.

Når politikerne sammen med universiteterne forsker, er det altid undersåtterne der granskes. Den anden vej, hvor der forskes opad, er spærret, da det er centraladministrationen og politikerne der sidder på pengekassen.

Som bekendt rådner fisk først fra hovedet. Det kunne være et hint til at næste forskningsprojekt skulle have fokus på centraladministrationen og dele af Djøf segmentet.

Hverken kommunalreformer eller afgudsdyrkelsen af den boglige skole er i øvrigt noget befolkningen har efterspurgt.

Men samme befolkning er opdraget og besnakket til i mindre grad at tage ansvar for eget liv – og i stedet overlade ansvaret til samfundsvidenskaberne og velfærdsstatens falske tryghed – ved at tillade et alt for stort skattetryk.

Sådan har situationen været i flere årtier.

Om udviklingen i landdistrikterne kan vendes må tiden vise, men nu er en ultrakort diagnose stillet.