Henrik Hansen Automobiler
GF Forsikring vordingborg
Hold da helt fest. Alt til festen, musik, telte, grill, fotograf og meget mere.
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Udby Kro festlokaler middag

Fokus på mere hjælp til selvhjælp på pleje- og omsorgsområdet

Et stadigt stigende antal ældre med behov for pleje og en udfordret økonomi tvinger Vordingborg Kommune til at justere på serviceniveauet på pleje- og omsorgsområdet.

Dette meddeler Vordingborg Kommune:

Hver uge får mere end 2.000 borgere i Vordingborg Kommune hjælp til pleje, omsorg, hjemmehjælp og hjemmesygepleje. En stadig stigende andel af pleje- og behandlingskrævende ældre borgere har sammen med COVID-19, rekrutteringsudfordringer og et øget vikarforbrug presset Vordingborg Kommunes i forvejen udfordrede økonomi så meget, at kommunen nu er tvunget til at justere på serviceniveauet inden for pleje- og omsorgsområdet.

Social- -og Sundhedsudvalget har derfor på sit seneste møde den 26. oktober 2022 drøftet den vanskelige økonomiske situation og har godkendt et forslag fra Center for Pleje og Omsorg til en handleplan og behandlet en række justeringer af de gældende kvalitetsstandarder. Forslagene til ændringer i kvalitetsstandarderne sendes nu videre i høring.

Det har været en svær opgave for hele udvalget” fortæller udvalgsformand Mette Høgh Christiansen. ”Mindretalsgruppen i udvalget ønsker ikke, at der kigges på ændringer af de nuværende rengøringsløsninger, hvorimod flertalsgruppen gerne vil bruge høringen til at undersøge alle de mulige løsningsforslag i forhold til alle kvalitetsstandarder. Derfor arbejder vi nu videre med forslagene i høringsperioden. Men intet er altså besluttet på forhånd” understreger udvalgsformanden.

Mette Høgh Christiansen Vordingborg Kommunalbestyrelse

Mette Høgh Christiansen

Mens justeringerne af kvalitetsstandarderne skal sendes i høring, kan handleplanen iværksættes med det samme. Det betyder, at der fremover bliver en meget klar prioritering af hjælpen således, at de mest plejekrævende borgere fortsat prioriteres højt samtidig med, at der vil komme endnu mere fokus på ”hjælp til selvhjælp” og rehabilitering til de borgere, som med råd, vejledning og støtte kan gøre sig helt eller delvist uafhængige af hjælp og selv klare hverdagens opgaver. Samtidig har ledelsen i Center for Pleje og Omsorg besluttet at udfase brugen af eksterne vikarer gradvist frem mod årsskiftet. Udover de besparelser det vil give, sker det også for at kunne tilbyde borgerne hjælp fra faste personaleteams og for at sikre bedre muligheder for den fremtidige rekruttering af personale.

Vi kan desværre ikke gennemføre de nødvendige tilpasninger, uden at det vil kunne mærkes ude hos mange af vores hjemmehjælpsmodtagere og beboere på plejecentrene. De vil kunne opleve, at der bliver reduceret i hyppigheden af besøg og omfanget af hjælp ved hvert besøg” fastslår Mette Høgh Christiansen. ”Men der er ingen borgere, som bliver overladt til sig selv. De borgere som har mulighed for det vil blive vejledt i, hvordan de kan blive mere selvhjulpne ved at tage flere hjælpemidler i brug fx en bordopvaskemaskine, en robotstøvsuger eller blive bedre i stand til at klæde sig selv af og på. Og de borgere som ikke kan selv og er afhængige af hjælp udefra, vil fortsat få den nødvendige hjælp vurderet ud fra et sundhedsfagligt perspektiv. Rehabilitering, pleje og sygepleje til dem med størst behov vil fortsat være i højsædet” fortæller udvalgsformanden.

Alle borgere, som er bevilget praktisk hjælp eller personlig pleje, vil inden for de nærmeste dage modtage et brev fra Vordingborg Kommune med uddybende information. Når kvalitetsstandarderne har været i høring, og Kommunalbestyrelsen har truffet en endelig beslutning om det generelle serviceniveau, vil Visitationen foretage konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers funktionsniveau i 2023.

Gode tal til en evt. annoncør: Mange besøger Vordingborg.in

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….