Lørdag byder Mern UIF på serie 4 fodbold og kagebord.
Billede fra tidligere hjemmekamp
Mern UIFs herre-fodboldhold får stor opbakning fra lokalområdet når der er hjemmekamp på Stadionvej i Mern. Nu inviterer klubben så til serie 4 kamp og stort kagebord lørdag eftermiddag.
Sidste år lavede klubben et ligende arrangement, for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.
I 2018 samlede klubben 4.300 kr. ind ved at sælge kaffe og kage til tilskuerne, ved en af hjemmekampene.
Lørdag eftermiddag gør klubben det igen. I forbindelse med hjemmekampen i serie 4 mod Suså kl. 14:30 sælger Mern UIF sponseret kage og kaffe til det gode formål. Alle pengene går denne gang til Julemærkehjemmene.