Borgerne er tilfredse med personale, med hjælpen og med madservice.
Resultatet fra Brugerundersøgelse 2018/2019 er meget positivt, skriver Vordingborg Kommune i en meddelelse.
Særligt markant er den høje tilfredshed med personalet og den lave utilfredshed med hjælpen, som i gennemsnit kun er på 2 %, uanset om hjælpen gives af private eller kommunale leverandører.
Der er høj tilfredshed med madservice i den generelle undersøgelse. Det samme gælder den særskilte undersøgelse af Café Fanefjord, Café Solhøj, Café Aggerhus og Café Ulvsund.
Der er en samstemmende tilfredshed med madens kvalitet og variationen i menuerne. Flere hævder, at den næsten er, som de selv ville have lavet den derhjemme.
Der er skabt samlingspunkter, og duften af mad opleves i alle fire caféer, når maden serveres.