116.115 gange TAK i med-menneskelighedens tegn.
Så mange penge kom ind ved søndagens Røde Kors Indsamling i Vordingborg. Vi er rigtigt stolte over at bo i et område, hvor befolkningen støtter op om vores arbejde.
Med det beløb kan Røde Kors yde hjælp til udsatte personer herhjemme og i udlandet.
Med det beløb kan vi give rent drikke vand til 962.800 katastroferamte familier eller varme tæpper til 1.856 mennesker på flugt eller sende 232 udsatte børn i Danmark på ferielejr.
Det er det højeste beløb vi endnu har indsamlet lokalt. Til sammenligning fik vi 87.600 kr. ind sidste år.
Vi havde organiseret indsamlingen i tæt samarbejde med Gåsetårnsskolens udskolingselever fra 7. – 9. klasse og eleverne i Kulsbjerg skoles 7. klasser. Lærer og elever havde gjort et stort forarbejde og var parate til at give den fuld gas.
Selvfølgelig havde vi også støtte af vores mange trofaste indsamlere, hvor mange er kommet igen og igen i mange år. Og selvfølgelig på deres faste ruter.
Resultatet på de enkelte indsamlingssteder er
Køng/Lundby | 6.366 kr. |
Mern/Kalvehave/Viemose | 5.059 kr. |
Ndr. Vindinge/Stuby/Kastrup/Klarskov/Sværdborg | 14.782 kr. |
Nyråd | 24.411 kr. |
Stensved/Langebæk | 13.194 kr. |
Vordingborg by | 43.313 kr. |
Ørslev | 8.924 kr. |
Det bedste ruteresultat var 2604 kr. på en rute i Nyråd.
I år havde Røde Kors fået nyt system, som gjorde at vi kunne placere MobilePay beløbene på de enkelte ruter. Ja, indsamlerne kunne selv følge med, hvis de havde tid til det. MobilePay udgør efterhånden en stor del af resultatet. I år fik vi lige over 51.000 kr. ind på den måde.
Vi fik dækket i alt 115 af vores 162 ruter.
Endnu en gang tak til alle indsamlerne og til giverne for den store opbakning. I har vist med-menneskelighed.
Men også de mange frivillige i Røde Kors, hvor flere stillede deres hjem til rådighed for et søndags rykind.
Arne Holdensen, indsamlingsleder
Røde Kors Vordingborg