GF Forsikring vordingborg
Leif Pedersen Biler Vordingborg Toyota
Sikker it SAFE IT i vordingborg
Du Milde Himmel Vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
Michael Seiding Larsen venstre i vordingborg
Galleri Solby Design Stege på Møn
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, StegeDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstø
Vordingborg køreskole
Picture of admin

admin

Udgivet kl. 05:20, d. 19. dec 2018

Flere piger i Vordingborg skal vaccineres mod livmoderhalskræft

Det seneste halvandet år er antallet af danske piger, der bliver HPV-vaccineret steget markant – også i


Vordingborg. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut. Men vi er ikke i mål endnu. Derfor vil
Vordingborg Kommune sætte ekstra kræfter ind på at informere om HPV-vaccination i 2009.

Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at andelen af HPV-vaccinerede piger fra årgang 2004 er
steget fra 12 til 55 pct. på landsplan siden maj måned sidste år. Denne positive fremgang har pigerne
i Vordingborg også bidraget til. Her er vaccinationsdækningen nemlig firedoblet på halvandet år med
en stigning fra 10 til 40 pct. blandt piger født i 2004. Ikke desto mindre halter Vordingborg Kommune
lidt bagefter, og er – sammen med Faxe og Lolland i Vest- og Sydsjælland – et af de områder i landet,
hvor færrest piger er blevet vaccineret.

Formand for Sundhed, Senior og Ældre i Vordingborg Kommune, Mette Høgh-Christiansen, glæder
sig først og fremmest over den store stigning i antallet af piger og forældre, der siger ja tak til HPVvaccinen, som beskytter mod livmoderhalskræft og andre HPV-relaterede kræftformer. Men hun
mener også, at tallet kan blive højere, og derfor vil kommunen i det nye år sætte ekstra fokus på
HPV-vaccination.

”Vi er utroligt glade for at se, at rigtig mange af kommunens unge nu bliver HPV-vaccineret. Efter en
periode med stor nedgang i antallet af vaccinerede, har Sundhedsplejen sat fokus på vigtigheden af
HPV-vaccinen, og vi oplever nu en markant stigning i antallet af unge, der vælger at få vaccinen. Men
vi skal have dækningen endnu højere op, og derfor sætter vi ekstra kræfter ind på at informere om
vaccinen i 2019,” siger Mette Høgh-Christiansen.

Som en del af informationsindsatsen taler Sundhedsplejen nu systematisk med de unge om HPVvaccination via sundhedssamtalerne i både 5., 7. og 9. klasse, oplyser udvalgsformanden og
fortsætter:
”Samtidig håber vi, at lægerne, som jo er dem, der vaccinerer, også vil benytte de nyeste tal som
anledning til at sætte ekstra fokus på HPV-vaccinen.”

HPV-vaccinen kan forhindre 90 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft
Christian Jensen, praktiserende læge og formand for Lægelauget i Vordingborg Kommune, er en af
de læger, der se de unge piger i vaccinationsalderen. Han er enig i, at vaccinationstallene fortsat ikke
er tilfredsstillende, og at flere gerne måtte tage imod tilbuddet om at bliver HPV-vaccineret.
”HPV-vaccinationsprogrammet har været ramt af uberettiget dårlig medieomtale, og tallene tyder
på, at omtalen har slået særligt hårdt igennem i vores område. Men der er ikke nogen sundhedsfaglige argumenter for ikke at tage imod vaccinationen, hvis man er almindeligt sund og
rask. I min optik viser mange undersøgelser klart, at vaccinen er uden de bivirkninger, som den er
blevet beskyldt for,” siger Christian Jensen.
Christian Jensen er til daglig praktiserende læge i Lægehuset Remisen i Præstø. Her vil de have ekstra
fokus på HPV-vaccination i den kommende tid, og han opfordrer sine kolleger til at bakke op om
indsatsen:
”Det undrer mig, at vi ligger lavt i Vordingborg. Men det har måske været svært for borgerne at
forstå, at vi også har et fælles ansvar for, at alle får vaccinen, så vi kan opretholde flokimmunitet. Vi
skylder børnene en vaccine for deres skyld, men der påhviler også et vaccinationsansvar hos
forældrene. Det skal også gøres for fællesskabets skyld, så vi kan få udryddet HPV og HPV-relaterede
kræftsygdomme,” siger han.

HPV-vaccinen kan forhindre 90 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft, og beskytter desuden mod
andre HPV-relaterede kræftformer samt kønsvorter. En lang række undersøgelser har fastslået, at
vaccinen er både sikker og effektiv.

HPV-vaccination er gratis, indtil man fylder 18 år. Det gælder også for dem, der er påbegyndt
vaccination, men ikke er blevet færdige endnu. Så hvis man ønsker at blive beskyttet mod
livmoderhalskræft og nærmer sig 18 års dagen, er det en god idé at tage en snak med sin læge og få
taget stilling, mens vaccination er gratis.

8 timer siden

Lækre retter og god service satte scenen på Langøvej

16 timer siden

I tredje kvartal har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Vordingborg Kommune været på kun 17 dage.

17 timer siden

Debatindlæg af Kim Ingemann Erichsen (B) : Jeg glæder mig over, at der igen er

17 timer siden

Debatindlæg fra Helle Jørgensen: Det glæder mig meget at, vores udenrigsminister og statsminister kommer på

17 timer siden

Debatindlæg af Jørn Rasmussen: Så er den årlige tvangstømning af bundfældningstanke oprundet.

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgDu Milde Himmel vordingborg
17 timer siden

Mandag den 27. oktober blev mørket fejret på smukkeste vis, da omkring 80 gæster deltog

2 dage siden

Søg op til 25.000 kr. fra Ungepuljen inden 17. november.

2 dage siden

Husk at du stadig kan brevstemme – Borgerservice har åbent de næste to lørdage.

2 dage siden

Vordingborg Kommune måtte for nylig udskyde indvielsen af det nye bibliotek i Støberihallerne i Præstø.

2 dage siden

Premiere 6. nov: Det er nytårsaften. Vennerne Nomi, Jens, Charlotte og Kris og deres børn

3 dage siden

Samlingsstedet “Den Gule Stald” i Kalvehave inviterer til fredagsbar i morgen.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –