Henrik Hansen Automobiler
Forbindelse med os
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
Jane B i Vordingborg
Øernes Revision Vordingborg
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i Præstø
Restaurant Snekken i Vordingborg

Laeserbreve

Fælleslisten er i mod et nyt rådhus

Publiceret

: ,

Et flertal i byrådet i Vordingborg Kommune bestående af Socialdemokratiet med sædvanlige støttepartier og de konservative har netop stemt for en ekstrabevilling til det nye rådhus.

Det samlede projekt vil nu ligge i området 140 – 150 mill.kr. Af kommunens hjemmeside fremgår, at de væsentligste argumenter for et nyt rådhus er at samle funktioner, der hidtil har ligget i andre bygninger, og samtidig at et nyt rådhus bliver mere grønt og bæredygtigt. Økonomisk forventes årlige driftsbesparelser på 6 mill.kr. , der kan være med til at betale det nye rådhus over en årrække på 20 – 25 år.

Uden at gå ind i regnestykket på de 6 mill.kr. synes vi fra Fælleslisten, at man må stille sig det nærliggende spørgsmål: Er der brug for et nyt rådhus eller skal man vælge den billigste løsning for istandsættelse af det nuværende rådhus, der er angivet til ca. 30 mill.kr. samt 4 mill.kr. for bygningerne i Langebæk?

Ved at nærstudere fakta fra hjemmesiden vil der til et nyt rådhus, der bliver dimensioneret til 300 medarbejdere, blive overført 232 medarbejdere fra det gamle rådhus og 2 andre lokationer. Vi kan altså udlede, at man i Vordingborg Kommune over en årrække ønsker en vækst i ”centraladministrationen”, hvilket desværre nok er det eneste sikre i denne sag.

Fælleslisten går klart ind for den billigste løsning for istandsættelse, hvor man anvender eksisterende bygningsmasse. Det gør vi fordi vi ønsker en ledelsesmæssige og geografisk decentralisering i kommunen og derfor ikke ser behov for at anvende 140 – 150 mill.kr. til et nyt rådhus. Hertil kommer, at arbejdsmønstrene er under hastig ændring, hvor øget digitalisering betyder, at der ikke er samme behov for at medarbejderne fysisk skal være på samme sted.

Endelig synes vi også, at der må være en mere afbalanceret prioritering af anlægsmidlerne, hvor det ikke er et rådhus, der kommer i første række. Det kunne jo være, at en istandsættelse af eksisterende bygningsmasse på det nuværende rådhus og i Langebæk på 30 – 35 mill.kr. kunne frigøre nogle anlægsmidler til skoler, børnehaver, plejehjem mv. , der er til større direkte gavn for borgerne end et nyt rådhus.

Charlotte Bagge Hansen

Kandidat KV21/Fælleslisten

Kostervænget 2

4780 Stege

PS: Du kan lige under dette opslag tilmelde dig avisens nyhedsbrev i feltet “min@adresse.dk”. Så får du nyhederne direkte i din mailboks hver dag. Du kan altid nemt og smertefrit framelde igen.

  •   
  •  
  •  
  •  
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice