Er det tilladt at være positiv?

Et indlæg fra en elev i 9. kl på Gåsetårnskolen:

Kære voksne mennesker!

Jeg bliver så træt af at læse om jer, der har så travlt med at skrive om, hvor hårdt os unge mennesker har det!

Der bliver skrevet om, hvor ensomme vi alle føler os, nogle skriver også, at vi ikke får god læring i denne tid.

Jeg må bare sige, at jeg synes det er noget pjat! Det er især noget pjat, at de fleste der skriver om hvor hårdt vi unge mennesker har det, er voksne mennesker. Ikke for noget, men hvad ved i egentlig om det?

Ungdommen bliver tabt. Vi bliver beskrevet som nogen svage, og uselvstændige mennesker, som ikke kan klare presset. Men nogle af os, kan faktisk sagtens klare presset.

Jeg føler lidt, at vi bliver presset til at synes det hele er noget lort, for hvis man ikke føler det, synes man åbenbart ikke, at corona er alvorligt nok.

Det er så ærgerligt, at vi i en tid hvor det hele er lidt træls, kun har fokus på alt det negative.

Hvorfor fokuserer vi ikke på nogle af de gode ting man har fået ud af corona?

Må man overhovedet sige, at man faktisk har det ret godt med ikke at skulle i skole, og på arbejde?

I denne nedlukning har jeg personligt lært rigtig meget om mig selv. Jeg er blevet god til at planlægge min dag, og tage ansvar for min egen læring. Personligt har jeg klaret det bedre i skolen ved at være hjemme. Alt skal afleveres, så man kan ikke længere bare lade være med at lave sine opgaver. Det er også meget nemmere for mig at koncentrere mig, fordi der ikke er noget larm i klassen, hvor vi normalt er rigtig mange elever samlet. Jeg er ikke sikker på det er den faglige trivsel der lider så stor overlast, som medierne gerne vil have os til at tro. Jeg synes vi lærer meget af at skulle tage ansvar for os selv.

Jeg er sikker på, at der sidder nogle unge mennesker derude, som har det rigtig stramt. Det er helt forståeligt, og dem skal vi selvfølgelig tage hånd om. Derfor er der faktisk noget der hedder nødundervisning. Det er til dem som ikke kan holde koncentrationen, føler sig ensomme, og til dem som savner at stå op til noget.

Vores skoler bruger rigtig meget krudt på nødundervisningen, for ikke nok med at lærerne skal være til stede på skolen, hos de elever der er der, de skal også være til stede på ”teams”, hos dem der er derhjemme.

Som sagt, er der sikkert mange som har det svært, men der findes altså også rigtig mange unge, der trives godt med at arbejde hjemme. Det synes jeg vi skal huske på, i stedet for kun at tænke på alt det hårde, og alt det negative, for så kommer vi aldrig op på hesten igen.