I denne uge vil der være uregelmæssig drift af Guldborgbroen.
Det er fordi, den store kapsejlads Vegvisir Race med over 100 både lægger vejen forbi.
Derfor kan der fra torsdag 23. august klokken 18 til lørdag 25. august klokken 18 være uregelmæssig drift.
-Vi kan ikke på forhånd sige, hvornår og hvor længe broen vil være oppe ad gangen. Så hvis du vil være sikker på at undgå ekstra ventetid, opfordrer vi til at finde andre ruter på dagene, oplyser Guldborgsund Kommune.
Åbent hus på broen
Der er i forbindelse med kapsejladsen også åbent hus på Guldborgbroen. Her kan du se, hvordan mekanikken virker på den gamle bro, hvor alt stadig ser ud som det gjorde, da broen blev bygget tilbage i 1934.
Der er åbent hus 23. og 24. august fra klokken 16 – 18.
Der er også masser af andre aktiviteter på dagene. Se mere her