Forbindelse med os
Jonica i Vordingborg
Kaffebønnen Vordingborg
Tage Klee fra Præstø Fotokunst
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø
salg af både cp bådformidling

Politi Brand

Dom i sag om organiseret tyveri fra byggepladser

Publiceret

: ,

Seks udenlandske mænd blev torsdag den 25. juni 2020 dømt for en stribe tyverier. Retten udmålte straffe på mellem 10 og 18 måneders fængsel til de dømte.

Seks udenlandske mænd blev torsdag den 25. juni 2020 dømt for en stribe tyverier. Retten udmålte straffe på mellem 10 og 18 måneders fængsel til de dømte.

De seks mænd blev i samarbejde mellem Udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Fyns Politi anholdt den 8. marts 2020, hvor de var i færd med at gemme tyvekoster i en skov på Fyn. Anholdelserne skete på baggrund af en længere efterforskning mod gruppen af gerningsmænd, der var mistænkt for omfattende tyveri af værktøj fra byggepladser flere steder i Danmark. De blev alle fremstillet i retten og varetægtsfængslet.

Efterforskningen viste, at de udenlandske kriminelle gennem længere tid havde opbrudt containere indeholdende værktøj på byggepladserne, for herefter at fragte det ud af landet.

De dømte blev også udvist af Danmark i 6 år. De modtog dommen.

Vicepolitiinspektør fra Udlændingekontrolafdelingen, Anton Havegård, oplyser:

– Vi så over en periode, at der var en stigning i tyverier fra byggepladser, hvor måden, indbruddene blev udført på, var meget ens. Det var ikke kun i vores egen kreds, men i flere politikredse, og det var vores helt klare opfattelse, at der var tale om omrejsende kriminelle grupper, der i høj grad var organiseret og inden for kort tid ville fragte tyvekosterne ud af landet. Vi er tilfredse med dommen.”

Udlændingekontrolafdeling Øst (UKA Øst) er en specialenhed i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Øst er placeret i Rødbyhavn. UKA Øst bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis narkosmugling og omrejsende kriminelle grupper – og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Told og tysk politi. UKA Øst har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland ved Rødbyhavn og Gedser.

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg