Henrik Hansen Automobiler
Forbindelse med os
Tage Klee kunstfotograf
xl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø

Erhverv

Det var hektisk men Thomas havde styr på Kronprinsparret

Publiceret

: ,

“Foretrækker tunge læssemaskiner fremfor scenen vælter over kronprinsparret.”

Thomas Brodersen, Vordingborg Kommune. Foto Anders Munch / netavisen Vordingborg.in

Thomas Brodersen havde en meget hektisk dag den 15. juni hvor Vordingborg fejrede Dannebrogs 800 dag og Kronprinsparrets besøg, hvor vejrguderne ikke ligefrem var i det bedste humør.

Thomas Brodersen er en af dem der sidder og arbejder i det skjulte i maskinrummet på rådhuset i Vordingborg. Thomas er 41 år gammel og har været ansat i Vordingborg Kommune siden marts 2018 hvor han kom fra en stilling i Region Sjælland. Thomas har en uddannelse i virksomhedskommunikation, erhvervsøkonomi og ledelse. Hans titel er direktions konsulent. Han bor mellem Haslev og Ringsted og har en andel i et sommerhus på Bogø.

Fritiden bruges bla. på bestyrelsesarbejde i Benløse Floorball Club, er også aktiv spiller og elsker ketchersport og fodbold.

-Kort fortalt er  min opgave at betjene direktørerne på direktionsgangen. Men arbejdet er alsidigt lige fra praktisk gris til indviklede procespapirer.

Med Kronprinsparrets besøg kom jeg først på ½ år i forvejen som projektleder. Der var tæt samarbejde mellem Bycentrum, Borgcenteret og Vordingborg Kommune. Ambitionen var at binde byen sammen.

-Dette var et godt eksempel på samarbejde mellem privat og offentlig, lyder det fra Thomas Brodersen.

-Jeg er også  en rigtig foreningsmand, her havde vi den samme stemning, det var fantastisk. Samtidig havde vi også frivillige fra Stensved Gymnastikforening og Ørslev Gymnastik og Idrætsforening, og alle havde bare den her holding, at det her er noget der skal lykkes.

-Hele lørdagen gik vi bare og kiggede op på vejret, på vejrudsigter og samtidig havde vi både en plan b og plan c.

I løbet af dagen havde Thomas kontakt med Kronprinsens adjudant. -Det var aldrig på tale at vi skulle aflyse. Hvis det rigtigt blev lyn og torden så var yderste nødplan at Kronprinsparret blev kørt direkte til Borgen.

Alt gik som planlagt. Men hektisk var det. Der var telte der kollapsede, der var områder der blev evakueret, der blev i sidste øjeblik sat telt op således Kronprinsparret kunne stå i tørvejr.

-Det var hektisk, de kongelige skulle ankomme kl. 16.00 og kl. 15.41 ringede min telefon. Det var fra Borgcenteret, “vi foretrækker tunge læssemaskiner fremfor scenen vælter ned over Kronprinsparret”.

Scenen var truet grundet den kraftige blæst. Der skulle noget tungt til, bla beton klodser, og scene og teltdug blev surret fast til læssemakiner og en masse mænd stod og holdt fast i teltdugen.

-Her skal lyde en kæmpe tak til alle de erfarne folk fra Vordingborg Festuge, de er handlekraftige og vidste lige hvordan det skulle gøres.

-Jeg tror slet ikke menigmand så hvor hektisk det var.

To ting blev aflyst. Det ene var Præstøkoret klokken 13.30 og det andet var DR Live udsendelse fra klokken 15.45 – 16.45.

-I dagene op til talte jeg ikke timer, jeg var den der mødte først og den sidste der gik. Da det hele var slut var vi alle trætte i flere dage, slutter Thomas Brodersen.

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Seneste tekstannoncer

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg