I går blev der pakket 500 pakker af lyntest/hjemmetest på Svend Gønge Skolen.
-Det tager sin tid at pakke 500 pakker, fortæller viceskoleder Mark Ersgaard.
-Vi uddelte lyntest til ca halvdelen af børnene i går, 200 pakker.
Skolen havde skrevet ud til forældrene, at de kunne komme og afhente en pakke med test kits mellem kl. 08.00 og 16.00 til deres barn.
-I dag har vi så uddelt de sidste pakker med test kits til elever og personale.
I går havde Mark Ersgaard hentet 3000 stk. Eleverne kan så få nye pakker om tre uger, da de får udleveret 6 test kits i hver pakke, og de skal testes to gange om ugen.
-Uddelingen i går gik rigtigt fint, og vi blev mødt af mange glade og tilfredse elever og forældre.
Både personale og elever er gode til at blive testet og vaccineret, lyder det fra Mark.
-Poderteamet keder sig ikke når de er forbi skolen!