Forbindelse med os
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
Kaffebønnen Vordingborg
Øernes Revision Vordingborg
xl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
salg af både cp bådformidling

Kultur

Den Danske Naturfond giver millionstøtte til projekt i Biosfære Møn

Publiceret

: ,

Med støtte fra Den Danske naturfond og i samarbejde med private lodsejere, skal de sidste bestande af grønbroget tudse, strandtudse og markfirben på Vestmøn, Bogø og Farø nu sikres.

Den Danske Naturfond har netop givet tilsagn om at støtte projektet ”Biodiversitetssøer i Biosfære Møn” med 1.275.000 kr.

Projektets hovedformål er at sikre de sidste bestande af arterne grønbroget tudse, strandtudse og markfirben på Vestmøn, Bogø og Farø. Det skal ske ved at genoprette og ny-etablere ca. 40 nye vandhuller.

Udnævnelsen af Møn og de omkringliggende øer som Danmarks første UNESCO biosfæreområde skaber øget opmærksomhed, både nationalt og internationalt. I Biosfære-området er der bl.a. fokus på at sikre biodiversiteten.

Formand for Udvalget for Klima og Miljø Else-Marie Langballe Sørensen glæder sig over, at Biosfære-projektet er et ud af kun 15 projekter, som fonden har valgt at støtte. ”Vi er stolte over, at Den Danske Naturfond har valgt at støtte Vordingborg Kommune og Biosfære Møn, og det viser, at selvom vi har en fantastisk natur, er der også en lang række arter som har behov for nye og bedre levesteder”, siger hun.

”Projektet får en stor betydning for de truede padde-arter på Vestmøn, Farø og Bogø, som vi har et særligt ansvar for at passe på”, siger naturmedarbejder i Vordingborg kommune Carsten Horup. ”Udover padderne gavner projektet en lang række andre arter tilknyttet rene vandhuller bl.a. vandinsekter, guldsmede, ande- og vadefugle. Det er derfor vi kalder søerne ”Biodiversitetssøer,” siger han.

Projektet sker i samarbejde med ca. 20 private lodsejere, der lægger jord til de nye søer. ”Vi er meget glade for den store opbakning de lokale lodsejere viser, og vi har allerede aftaler på de fleste af søerne”, siger Carsten Horup.

Vordingborg kommune vil stå for produktion af en folder om projektet, udarbejde info-tavler, danne erfa-grupper med deltagende lodsejere og afholde naturvejlederture om projektet. Kommunen håber dermed at endnu flere lodsejere vil få lyst til at gøre en indsats for de truede arter i biosfære-området.

Firmaet Amphi Consult er projektansvarlig, og Vordingborg Kommune er partner i projektet.

I alt har Den Danske Naturfond uddelt mere end 10 millioner kroner til 15 projekter fordelt over hele Danmark. De 15 projekter er udvalgt blandt 72 ansøgere.

Fakta om projektet:
I årene 2018-2020 vil der blive nyetableret ca. 25 nye ynglesøer til padder og genoprettet ca. 15 eksisterende søer. Derudover vil der blive etableret ca. 10 ynglepladser for markfirben. Udover informationsindsats, lodsejerkontakt og myndighedsarbejde vil Vordingborg kommune bidrage med etablering af op til 8 nye søer samt styrkelse af lokale bestande ved opdræt og udsætning.

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Seneste tekstannoncer

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg