Trængsel på torv, gader og stræder i Stege
Der var trængsel i Stege fredag på Folkemødets første dag, hvor et par tusinde børn og unge fra skoler og gymnasier fra det meste af Sjælland indtog gader og stræder. Et tætpakket program, der fredag havde særlig appel til de unge, bød på en bred palet af underholdning, debatter, talks, workshops m.v.
Med otte scener og omkring 80 stande var der nok at kigge på og deltage i.
Borgmestre, ministre, folketingspolitikere, lokalpolitikere, foreningsfolk, repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og erhverv gjorde hver deres indsats for at påkalde sig de unges opmærksomhed.
– Vi kalder Folkemøde Møn ”Provinsens Folkemøde”, fordi den røde tråd er provinsens betydning og potentiale og en anledning til dialog mellem by og land, lød det fra formanden for folkemødet Christian Schou, der selv bl.a. deltog i en snak med så forskellige personer som bryderen Mark O Madsen og formanden for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt.
Som dagen skred frem tyndede det ud i de unge mennesker, som blev hentet i busser og kørt hjem til weekend, mens et mere modent publikum fyldte mere og mere i debatteltene.


Der var trængsel i gader og stræder på Folkemøde Møns første dag, hvor programmet især havde fokus på de unge.

Sylvester fra Petersdal – Øernes Autisme Tilbud , tog mikrofonen og stillede sig op og fortalte om autisme.

De politiske partier havde hver deres bod på torvet. Her er det kandidater fra De Radikale.

Beredskabet stod på havnen og underviste i førstehjælp.

Hver 10. ung har en psykiatrisk diagnose. Her drejer lykkehjulet…

Formanden for Folkemøde Møn Christian Schou i samtale med bryderen Mark O Madsen.

En flok unge kigger i mikroskoper i det mobile Undervisningslaboratorium for naturvidenskab og teknologi.

Debat om unge i politik…

Især drengene ville prøve kræfter…

Snak om unges madvaner…

Debat om Grøn Trepart.

Gymnasieeleverne Ida Kirstine Jørgensen og Smilla Anemone Koch i snak med justitsminister Peter Hummelgaard om hans bog ”Der er noget vi skal tale om”

Hygge på torvet…

Albin Jeremiah Vogel og Maj Sandberg-Lejre udspørger ældreminister Mette Kierkgaard.

Som dagen skred frem fyldte et modent publikum mere og mere i debat-teltene.

Frivillige sørgede for løbende oprydning og tømning af skralde spande.




















