Efter regeringens ønsker om at bremse epidemien bliver kulturlivet hårdt ramt.
Der har netop været pressemøde.
Det er ikke godt for biograferne og publikummet der måske har planlagt at se den nye “Spider-Man” som har premiere og kan ses i Biografcafeen i Vordingborg.
Anbefalingen fra regeringen er bla at lukke biograferne for at begrænse smitten.
– Vores mål er stadig at holde så store dele af samfundet åbent som muligt, siger Mette Frederiksen.
– Vi har behov for at dæmpe aktiviteten. Vi skal alle begrænse vores sociale kontakter, siger statsministeren.
Epidemikommissionen, der rådgiver regeringen omkring coronahåndtering, er kommet med sine anbefalinger til yderligere restriktioner som regeringen så anbefaler.
Kulturhuse, forsamlingshuse og lokaler til “menighedsarrangementer og folkeoplysende aktiviteter” anbefales også at lukke sammen med lokaler til idrætsarrangementer med betalende tilskuere, spillesteder, teatre, museer, kunsthaller samt zoologiske anlæg og akvarier.
En hård tørn for kulturlivet.
Betingelsen er dog, at der ikke er et politisk flertal imod regeringens anbefalinger. Det afgøres i Folketingets epidemiudvalg.
– Jeg vil gerne afslutningsvis rette en appel til Folketingets partier om at bakke op om myndighederne, siger Frederiksen.
Epidemiudvalget mødes efter planen efter pressemødet.























