Henrik Hansen Automobiler
GF Forsikring vordingborg
GT Motors i Vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
xl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Udby Kro festlokaler middag

De frivillige skal hyldes – ikke mindst i denne tid

Læserbrev: Fodboldtrænerne, som hjælper ungerne til glæde ved spillet og fællesskabet. Besøgsvennerne, der er med til at gøre hverdagen lidt mindre ensom for de ældre. Og de julefrivillige, som sikrer et fællesskab for dem, der ikke har nogen at fejre højtiden med.

De frivillige spiller en uvurderlig rolle i vores samfund. For med deres ønske om og indsats for at hjælpe andre bidrager de til at gøre hverdagen bedre for mange danskere. Seks ud af tidanskere mener, at frivillighed er afgørende for den danske velfærd ifølge nye tal fra Trygfonden.

Villigheden til at hjælpe andre er udbredt blandt os danskere, og internationalt set hører vi til i toppen, når det gælder frivilligt arbejde. Næsten fire ud af ti danskere er frivilligt aktive i deres hverdag, og den andel har været nogenlunde konstant de sidste ti år.

Men corona-krisen har sat det frivillige arbejde under pres herhjemme. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af danskere, der ikke har udført frivilligt arbejde inden for de seneste tre måneder, er steget fra 64 pct. i fjerde kvartal 2019 til 71 pct. i tredje kvartal i 2020.

Faldet hænger givetvis sammen med corona-restriktioner som f.eks. forsamlingsforbud eller adgangsbegrænsninger hos ældre, der gør det svært at udføre frivilligt arbejde.

Men netop i denne tid, hvor vores hverdag er vendt på hovedet og præget af social isolation, er der særligt brug for frivillige, der er villige til at hjælpe og gøre en forskel for andre. Derfor er det ekstra vigtigt i denne tid at hylde de danskere, der trods svære omstændigheder gør en stor frivillig indsats for at forbedre hverdagen for andre.

Fem af de frivillige initiativer er netop blevet hædret af PFA Brug Livet Fonden. Fonden støtter ildsjæle, som hjælper andre til at bruge livet. Og fondens årlige støtte går i år til en række initiativer, der hjælper børn og familier, som oplever modgang. Der er tale om “For Lige Vilkårs frivillige bisidderkorps”, ”SKYGGEBØRN – vi hjælper børn og unge i sorg”, ”Mentorbarn – Relationer for livet”, ”Ønskeland – ophold for børn med alvorlig eller kronisk sygdom og deres familier” og ”Forældre og sorg – Landsforeningen Spædbarnsdød”.

Netop i denne tid med social isolation finder vi det særligt vigtigt, at der rettes opmærksomhed mod dem, som skaber fællesskaber til at møde nogle af livets sværeste udfordringer. Det er tilfældet med de fem initiativer, som meget konkret viser, at det kan gøre en kæmpe forskel for andre, når man som frivillig giver sit bidrag til at gøre andres liv bedre, lettere eller tryggere.

De frivillige ildsjæle er der heldigvis mange af herhjemme. Og selvom deres hverdag også er påvirket af corona, så er deres ønske om og villighed til at hjælpe andre intakt. Deres indsats er uvurderlig, og derfor fortjener de hyldest og vores dybeste taknemmelighed.

Af Torben Dalby Larsen, formand for PFA Brug Livet Fonden

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….