Henrik Hansen Automobiler
Forbindelse med os
malermester Louise Thrane vordingborg
moderne tøj til mænd Nu Men Vordingborg
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø
Udby Kro festlokaler middag

Sport

Dark Sky Diamonds på Møn indgår aftale med tidligere professionel basketspiller

Publiceret

: ,

 Det er stort for en så lille og ny klub og et fantastisk scoop.

Dark Sky Diamonds har indgået en aftale med den 43-årige græske tidligere professionelle basketballspiller og mangeårige træner i blandt andet topklubben SISU Basket, Panagiotis Konstantinidis, om at han i løbet af to uger indtræder som træner i basket-klubben på Møn, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Panagiotis Konstantinidis har en professionel karriere som spiller i Grækenland bag sig og med topklubber som SISU og Espergærde på træner-CV´et har han bevist at han kan bidrage til selv de allerbedste klubber i Danmark. SISU er Danmarks mest vindende klub, der tæller 11 danmarksmesterskaber for herre seniorer og 17 til damerne. SISU har desuden som den første danske klub sendt en spiller til NBA, Christian Drejer, som blev den første dansker til at blive draftet til NBA, verdens stærkeste basketliga.

Panagiotis Konstantinidis kommer til at arbejde tæt sammen med Dark Sky Diamonds´ nuværende træner Oskar Emanuel Mortensen, som har mange år som aktiv spiller i blandt andet Næstved basket bag sig.

– De to dygtige trænere udgør tilsammen et meget kompetent trænerteam, som sikrer at vi både har et ekstremt godt tilbud til drengeholdet, og derudover får vi nu også en fast resurse på at træne pigeholdet, fortæller Søren Ishøy, der som manager for klubben i aften fik aftalen på plads med Panagiotis Konstantinidis.

– De to trænere er samtidig et virkelig godt tilbud til alle 30+ spillere, der har interesse i at spille basketball. Med det her trænerteam er her virkelig noget for alle, tilføjer Thomas Jensen, som er den anden halvdel af managerholdet, der i et stærkt samarbejde med Møns Håndbold har skabt rammerne for Dark Sky Diamonds udvidelse af trænerteamet.

– Det er selvfølgelig med en vis ydmyghed og stolthed at vi går ind i samarbejde med så stærk en trænerresurse, og det er også med en meget stor opgave foran os med at bygge spiller staben yderligere op omkring “Panos”, forklarer Søren, der har været en af de bærende kræfter i Dark Sky Diamonds siden den spæde start.
Allerede tidligt efter etableringen af Dark Sky Diamonds fik basketkonsulent i DGI, Mads Bojsen øje på den nystiftede klub, og efter et møde ved en tirsdagstræning i MOENA – Mønshallerne gik Mads hjem og etablerede kontakten til Panagiotis Konstantinidis.

– Dark Sky Diamonds er en af de mest opsigtsvækkende opstartsklubber jeg har oplevet i mange mange år, fortæller Mads Bojsen, Basketkonsulent i DGI.

– Klubben er vokset meget hurtigt og har nu helt naturligt brug for at tage det næste skridt med en træner mere. Derfor tænkte jeg på Panos, som har taget næsten alle de trænerkurser, der er mulige i Danmark, og som jeg kender som en meget dygtig træner, forklarer DGI konsulenten om årsagen til kontakten.

– Jeg ser en stærk kombination af Panos´ kompetencer som træner, og det energiniveau og professionalisme, der er omkring etableringen og fremdriften i Dark Sky Diamonds. En kombination, som er fuld af store muligheder for basketball på Møn og hele Sydsjælland, udtaler Mads Bojsen DGI Basket.

OPBAKNINGEN FRA LOKALOMRÅDET AFGØRENDE FOR FREMTIDEN

– I Dark Sky Diamonds har vi siden starten haft et ønske om at lave noget rigtigt fedt – både for de unge mennesker, men egentlig også for hele vores område, fortæller Thomas Kainø Jensen, som udgør den ene halvdel af det managerteam, der skaber rammerne for Dark Sky Diamonds.

– Vores navn passer til vores lokalområde, og vi er sat i verden for at lyse som som de bedste stjerner vi kan være over Møn og Sydsjælland. “Come Shine With Us” er vores motto, og med det mener vi både at vi alle hver især i klubben skal gøre os umage, men også at vi sammen kan skabe noget, der lyser så flot og så kraftigt at det kan ses langt langt væk, forklarer Thomas.

Panagiotis Konstantinidis overværede træningen i Flexhallen i Stege i sidste uge, og var tilfreds med det han så spillerne levere til træning.

– Nu skal vi for alvor i arbejdstøjet, siger Søren Ishøy og kigger på Thomas Kainø.

– Ja, altså foreløbig er vi jo kun os to, der udover at holde møder med toptrænere, også pumper bolde, laver hjemmesiden DarkSkyiamonds.dk og skriver facebook-opslag, husker folk på at melde sig ind osv. Men med Panos ombord, kommer vi til at fokusere hårdt på at invitere sponsorer ombord og markedsføre vores hold og trænereteam, så vi kan “Shine” helt herude fra mørkets ø og tiltrække spilere fra langt ind i Basketball-danmark, siger Thomas og klasker “high five” med Søren der som en understregning af den udtalelse inviterer til en “high five” med sin hævede håndflade.

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Seneste tekstannoncer

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice