TP vvs i Vordingborg
bedemand begravelse vordingborg møn præstø falster og lolland
Sikker it SAFE IT i vordingborg
SJEB reklametøj arbejdstøj
Kaffebønnen Vordingborg
moderne tøj til mænd Nu Men Vordingborg
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse stege vordingborg og præstø
salg af både cp bådformidling
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 11:55, d. 28. jan 2025

Danskerne kører fortsat med lavere hastigheder

Nye tal fra Vejdirektoratets hastighedsbarometer viser, at de danske trafikanter fortsætter med at lette foden fra speederen. I 2024 blev der igen registreret rekordlave hastigheder på en række vejtyper.

De lavere hastigheder bekræftes af trafikanterne selv. I en rundspørge angiver tre ud af fire trafikanter, at de bevidst kører langsommere. Foto Anders Munch

Langsomt, men sikkert – sådan kører danskerne i stigende grad på motorveje og landeveje.

De seneste år har vist, at danskernes spareinstinkt ikke kun gør sig gældende i supermarkedet, men også bag rattet i bilen, hvor mange kører med øjet på speedometeret. Den trend fortsatte i 2024, viser Vejdirektoratets hastighedsbarometer.

På motorvejene er der status quo med gennemsnitshastigheder på 118,3 km/t og 110,8 km/t for henholdsvis motorveje med hastighedsgrænser på 130 og 110 km/t. Det svarer til niveauet fra de foregående år, hvor de lavere hastigheder for alvor begyndte at slå igennem.

”Når vi ser hastighederne stabilisere sig, så skyldes det sandsynligvis en kombination af vaner og økonomiske hensyn. Mange trafikanter har opdaget, at de kan spare penge på brændstof uden at miste nævneværdig tid på turen. De vaner ser ud til at hænge ved – selvom brændstofpriserne ikke længere er lige så høje,” siger Niels Moltved, der er projektleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik.

”Jeg kan jo give et eksempel. Kører du 110 km/t på en 50 km strækning, tager turen cirka 27 minutter. Skruer du op til 120 km/t, sparer du kun to minutter og når frem på omkring 25 minutter. Det viser, hvor lidt tid der egentlig er at hente ved at køre for hurtigt.”

Ny rekord på de jyske landeveje

De lavere hastigheder gør sig også gældende på landevejene, hvor gevinsten ved at sænke farten ellers er mindre markant. Særligt i Jylland blev speederfoden lettet i 2024, hvor den gennemsnitlige hastighed faldt fra 80,8 km/t til 79,8 km/t.

”Det er et fald, der sandsynligvis afspejler den samme økonomiske bevidsthed, vi ser på motorvejene. Selvom gevinsten ved at sænke farten på landeveje ikke er så stor som på motorvejene, kan det tyde på, at flere har fået øjnene op for, at de kan spare penge på brændstof – og samtidig køre mere sikkert. Det viser, at både økonomi og trafiksikkerhed stadig spiller en væsentlig rolle, når folk vælger at køre lidt langsommere,” siger Niels Moltved.

Andre faktorer kan også spille en rolle. For eksempel gennemførte Vejdirektoratet sidste år en rundspørge, som viste, at elbilister generelt er mere tilbøjelige til at sænke hastigheden. Her svarede 82 pct. af de adspurgte elbilister, at de bevidst har kørt langsommere for at maksimere effektiviteten af bilens batteri og undgå ekstra opladninger undervejs.

Desuden er de fleste nyere biler udstyret med teknologi, der både advarer mod overskridelse af hastighedsgrænser og aktivt hjælper føreren med at holde en passende fart.

Læs rundspørge om nedsatte hastigheder

Bliv god til at spare på brændstoffet

Vejdirektoratets hastighedsbarometer er baseret på målinger fra person- og varebiler og inkluderer kun perioder uden kø og trængsel.

Er du i øvrigt interesseret i at optimere din brændstoføkonomi og få mere ud af literen, kan du finde Vejdirektoratets kampagne ”Spar penge på vejen” fra 2022, som byder på ti gode sparetips til bilister.

Følg disse 10 sparetips og kør længere på literen

Læs mere om trafikkens udvikling

13 timer siden

Arrangementet afholdes i samarbejde med Jonica.

14 timer siden

Tag en tur til Avnø på Ørnens Dag, der vil være mulighed for guided ture.

15 timer siden

Den 24.2. 2022 blev Ukraine invaderet af russiske styrker og dermed startede den største og

19 timer siden

120 trafikanter ud af 1280 kørte for hurtigt ved Nykøbingvej / Eskilstrup.

1 dag siden

Knap 100 medlemmer af Ældresagen Møn-Bogø var sidste torsdag mødt frem på Møn skole i

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
2 uger siden

Brand i rækkehus i Nyråd – se video

2 uger siden

Torsdag morgen kl. 07.16 blev politi og redningsberedskab alarmeret om et færdselsuheld på Næstvedvej lige

2 uger siden

Kør forsigtigt. Der er glatte veje og flere uheld. Bla. på Næstvedvej ved Kastelev.

3 uger siden

Gasledningsbrud på Hulemosevej forårsaget af entreprenørarbejde.

3 uger siden

Noget der kan få folk op i det røde felt er, hvis man ikke holder

4 uger siden

Stubbekøbing: Mandag aften lød et kraftigt brag, hvorefter der var brand i to både.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….