Frimann Hansen biler
Sikker it SAFE IT i vordingborg
Biler skoda vw vordingborg Carsten Jensen Biler
OT Skabe i Vordingborg
Giz hobby og genbrug
Cafe Den Gule Stald i Kalvehave
xl-byg i Præstø
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 08:51, d. 18. mar 2026

Dansk Overshoot Day rammer 20. marts – så stort er danskernes overforbrug

En ny trøje, et par ekstra sko, nyt køkken og den seneste mobil. Danskerne forbruger som om, vi havde flere jordkloder til rådighed. Nu minder Overshoot Day os om at være mere kritiske forbrugere.

Fra 20. marts og året ud bruger vi flere ressourcer, end jorden naturligt kan nå at genskabe.

På blot tre måneder har vi i Danmark opbrugt vores andel af klodens ressourcer for hele året ifølge Global Footprint Network, der har beregnet Danmarks overforbrugsdag, Overshoot Day, 2026 til 20. marts.

”Når den danske Overshoot Day falder så tidligt på året, er det et tydeligt tegn på, at vores forbrugsvaner er langt fra bæredygtige. Hvis alle lande havde samme forbrugsmønster, ville vi have brug for mere end fire jordkloder”, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for Svanemærket i Danmark.

Danskernes forbrugsvaner sætter kloden under pres

Dykker man lidt ned i danskernes forbrugsmønstre, er især tøj en af de store miljø- og klimasyndere. Hver dansker køber i gennemsnit 40 kg tekstiler om året, og vi danskere er dermed en af de befolkningsgrupper i verden, der køber allermest tøj. Læg dertil, at en enkelt bomulds-t-shirt kræver omkring 2.700 liter vand at producere, hvilket svarer til én persons drikkevandsbehov i 2,5 år.

Men danskerne er også storforbrugere af mange andre forbrugsgoder, der belaster miljø og klima. Eksempelvis udskifter danskerne i gennemsnit deres køkken cirka hvert 11. år, og i det hele taget er der et højt udskiftningstempo, når det kommer til møbler og andet interiør. Også på elektronikfronten er danskerne storforbrugere og smider hele 90.000 ton elektronik ud om året. Det koster dyrt på miljø- og klimaregnskabet, da produktionen af nye smartphones, computere, airfryers og andre elektroniske apparater kræver knappe råstoffer og store mængder energi.

Denne hyppige udskiftning og køb af nye forbrugsgoder lægger et markant pres på klodens ressourcer og belaster miljø og klima ved både produktion og bortskaffelse.

”Vi glemmer nok indimellem, at vores hverdag fyldt med nyt tøj, elektronik og boligprojekter har konsekvenser for miljø og klima. Overshoot Day er en påmindelse om at kigge på vores forbrugsmønstre med kritiske øjne, for vi kan alle være med til at gøre en forskel gennem de valg, vi træffer fx ved at beholde vores ting i længere tid, reparere i stedet for at udskifte og købe brugt i stedet for nyt,” siger Rina Ronja Kari.

10 gode råd til at forbruge mindre og spare både ressourcer og penge

  • Genbrug og giv videre – jo flere, der bruger tingene, jo færre ting er der brug for
  • Del, lån eller lej ting
  • Reparer ting i stedet for at købe nye
  • Giv tingene nyt liv, fx ved at tænke kreativt og give dem en ny funktion
  • Find på alternativer til fx unødvendige engangsartikler
  • Mærk efter og tænk dig om, før du køber nyt
  • Prioriter og giv oplevelser – de bliver ikke til affald
  • Køb kvalitetsprodukter, der holder længere
  • Vælg miljømærkede produkter, når du køber nyt
  • Sorter dit affald, så de forskellige materialer kan bruges igen

Overshoot Day er en påmindelse om at kigge på vores forbrugsmønstre med kritiske øjne.

11 timer siden

Charlotte Skydsgaard på 52 år fik pludselig ændret sin tilværelse drastisk, men gav ikke op.

13 timer siden

Annonce: Ny hjemmepleje i Vordingborg Kommune – fra 1. januar 2026.

14 timer siden

Et par ord fra Lars Kleist, formanden for Rådet for Frivillighed og Folkeoplysning.

14 timer siden

Sponsoreret indlæg: Sæsonen for havearbejde er for alvor over sydsjællænderne. Men arbejdet med at trimme

14 timer siden

4H i Mern er startet op med forskellige spændende tilbud. Der er smådyrshold og kalve/køer.

Bruuns Studio Designer lamper
Vordingborg Låseservice
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
Optima Care hjemmepleje
Du Milde Himmel vordingborg
11 timer siden

Charlotte Skydsgaard på 52 år fik pludselig ændret sin tilværelse drastisk, men gav ikke op.

14 timer siden

4H i Mern er startet op med forskellige spændende tilbud. Der er smådyrshold og kalve/køer.

16 timer siden

Norddeafonden har været gavmild i Vordingborg Kommune og uddelt hele 4.189.322kr.

2 dage siden

Adopter Møn deltager i år i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling og inviterer borgere og besøgende

2 dage siden

Ugens historie fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv: Den 8. oktober 1704 begravede 23-årige Margrethe Nielsdatter Holst

3 dage siden

Højskoleaften med stærk personlig fortælling om autisme

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –