Lørdag var der fuld knald på i DGI Huset Vordingborg, alt sammen for et godt formål.
Musikken hamrede, instruktøren gav ordrer, ilden stod op fra scenen. Næsten hundrede på en gang trampede i pedalerne på biking-cyklerne.
DGI Huset i Vordingborg afviklede et større event, hvor det handlede om at samle penge ind til “Charity for Cancer støtter ’Kræft er ikke for børn’ “.
Alt overskud fra eventet går ubeskåret til Charity for Cancer.
100 cykler var udlånt af Fitnessengros.
For at være med, købte man et sponsorat til en eller flere cykler, som så skulle være bemandet fra start til slut i 8 timer.
Dem der cyklede kunne samtidig samlede ind under “turen” ved at få folk til at donere et antal kr. for hver kørt kilometer.
Filialdirektør for Møns Bank i Vordingborg, Christian Mellergaard, havde “købt” en cykel og de var fire på holdet som cyklede på skift i 8 timer.
-Jeg cykler selv de siste fire timer. Og jeg synes det er en fed måde at støtte en god sag på. Det er flot at DGI Huset kan trække så mange, lyder det fra Christian Mellergaard.
Direktør og stifter af Charity for Cancer, Kim Guhle, fortæller søndag middag, at de har rundet 200.000 kr i overskud på arrangementet i Vordingborg og der kommer stadig flere penge ind. -Det er helt fantastisk, en stor succes, så vi holder arrangementet igen næste år den sidste lørdag i januar.
At der stadig tikker penge ind skyldes, at deltagerne skulle slå det op på de sociale medier og aktivere hele deres netværk for at samle penge ind.
Cycling for cancer samler ind ind til pårørende og børn til kræftramte.
Fordelingsnøgle:
Kræft er ikke for børn får 25 %
Legeheltene får 25 %
Charity for Cancers Fordelingskomite får 25 %.
Læs mere om Charity for Cancer
…
Læs også: Vordingborg.in har nu mere end 19.000 følgere (og hvad det har af betydning).