Lækker chokolade fra økoladen
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
xl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Vordingborg køreskole

Byg din egen fuglekasse og hjælp fuglene på Munks Banke

På søndag den 23. oktober har man mulighed for at give fuglene på Munks Banke ved Nyråd en hjælpende hånd.

Det sker, når Danmarks Naturfredningsforening i tidsrummet 10 – 12 inviterer til opsætning af fuglekasser og rundvisning på den lidt oversete naturperle.

En professionel klatrer, Lars Bang, vil tage sig af opsætningen af et par uglekasser og tårnfalkekasser samt en halv snes stærekasser, der skal placeres højt til vejrs. Kom og se, når Lars Bang ubesværet klatrer op i nogle af de høje træer.
Men ellers er det meningen, at børn og voksne helt gratis kan samle deres egen mejsekasse og efterfølgende placere den et sted i området. Til foråret kan man så se, om der er flytte en musvit, blåmejse eller en helt anden fugleart ind i kassen. Medlemmer af DN vil stå klar med samlesæt, værktøj og skruer. Det er meningen, at der skal opsættes i alt 40 mejsekasser, 10 stærekasser og tre ugle-/tårnfalkekasser.

Danmarks Naturfond ejer Munks Banke, som har fået sit navn efter lokalhistorikeren Holger Munk, der har skrevet adskillige bøger om Sydsjælland. Holger Munk og hans kone ligger begravet på toppen af bakken, hvor der er fin udsigt over Hulemosesøen og Storstrømmen.
Stedet, der er ukendt for de fleste, byder på flotte udsigter og også en dyb kløft.
Medlem af lokalbestyrelsen Flemming Kruse vil stå for en rundvisning på området kl. 11.

Adgang til Munks Banke sker via Munksgårdsvej, som er en hullet grusvej, hvor P-forholdene kan være lidt besværlige. Derfor opfordrer DN til, at man kommer på cykel, hvis man har mulighed for det.
Munksgårdsvej er en lille grusvej ud mod omfartsvejen Mønsvej – lige overfor Nyråd Skovstræde.

Munks Banke. Foto Ulrik Jensen.


Ta’ selv kaffen med. Så byder DN på et stykke kage.

Med venlig hilsen
Ulrik Jensen, medlem af DNs lokalbestyrelse.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….