Tirsdag havde Spejdernes Lejr inviterer alle landets borgmestre til at besøge lejeren ved Hedehusene. I løbet af formiddag kiggede Borgmester Mikael Smed (S) Vordingborg Kommune forbi de 300 spejdere der var troppet op fra Vordingborg kommune.
Her fik borgmesteren mulighed for at genopleve hans tid som KFUM spejder i Præstø.
På lejrpladsen har de mange lokale spejdere bygget Gåsetårnet i et mindre format, så alle der kommer forbi ikke er i tvivl om hvem der ligger på lejrpladsen. Her fik Mikael Smed mulighed for at være med til at færdigbygge tårnet. Pga. vejret har det ikke været muligt at sætte gåsen på toppen af tårnet.
Mikael Smed var meget imponeret over lejropbygningen og den orden der var på lejrpladserne. Han var især fasineret over den måde hvorpå man som ungt menneske og barn selv tager ansvar for sine ting og uddyber; “Det er en god læring og det er godt at have med i sit liv. Spejdernes lejr er en by. Her er over 32.000 mennesker samlet på et sted. Det er mere end dobbelt så mange mennesker, som bor i Vordingborg by. Det giver også noget selvstændighed til de unge mennekser, når de selv skal kunne finde rundt og have ansvar”.
Til slut var der reception hvor lejrledelsen var“værter” og hvor emnet blandt andet handler om relationen mellem foreningslivet, de frivillige, det offentlige og kommunerne.
Fakta om Spejdernes Lejr:
Spejdernes lejr er en by. Her er over 32.000 mennesker samlet på et sted. Ca. 5.000 af dem er udenlandske spejdere der kommer far hele verden. Samlet er der spejdere fra 50 forskellige nationer. Spejdernes Lejr slutter lørdag aften med et kæmpe afslutningbål og søndag bliver den store hjemrejsedag.
.
I går besøgte vi spejdernes lejr, hvor de lokale spejdere fra Vordingborg kommune tog imod os.