Der er indløbet en bombetrussel mod Vordingborgs største skoleafdeling Iselingen.
-Truslen er kommet i nat og jeg så den omkring klokken 6 og kontaktede med det samme politiet om hvordan vi skulle forholde os. Det er Skoleintra der er blevet hacket og ikke Aula som det ellers meldes andre steder fra, fortæller skoleleder Mai-Britt Herløv Petersen.
Politiet var af den helt klare opfattelse Skoleintra er blevet hacket og nogen udefra har sendt truslen og de vurderer derfor ikke at der er noget i det.
Politiet er til stede på skolen.
-Vi sendte straks besked ud til alle forældre om truslen og at politiet vurderer der ikke er noget i det. Naturligvis var der enkelte forældre der ikke ville sende børnene i skolen da det var lige utygt nok, og det er det ikke noget at sige noget til, lyder det fra Mai-Britt Herløv Petersen.
-Skoledagen forløber stort set som den plejer og jeg er i løbende kontakt med politiet, slutter en travl Mai-Britt Herløv Petersen.