Lørdag er der stort boksestævne i DGI Huset, en af kampene er noget anderledes end du forestiller dig!
Som noget helt nyt bokses der også en stjernekamp.
Det er et koncept hvor 2 af kommunens fremtrædende personligheder i samme vægtklasse indgår i et 4 måneders træningsforløb og møder hinanden i ringen som kulmination på træningsforløbet.
I år er det de 2 erhvervsdrivende Lasse Olsen fra GT Motor og Nickolai Jørgensen indehaver af Nicko-leg der står i hvert deres ringhjørne.
De 2 herre under ikke hinananden sejren på trods af deres nære venskab, og der loves underholdning for alle pengene i sværvægtsbraget.
Dørene åbnes kl. 18.00 og kampene starter kl. 19.00
….
Stort boksestævne med en rørende historie
Lørdag er der stort boksestævne i DGI Huset, og her vil være en helt særlig gæst!
På lørdag d. 09.november 2024, når Vordingborg Bokseklub Tårnet 74 afholder deres store jubilæumsshow Night Of The Vikings IIII, sidder der en særlig gæst i hallen blandt de 1000 boksefans.
Det er den 16 årige bokser Ivan Babalikovs far. Ivan er sammen med sin mor, mormor og sin infantil autist lillesøster nemlig flygtning fra Ukraine. Familien er flygtet for 2 år siden uden Ivans far, der er professionel soldat i Ukraine. Det er ikke normalt at soldater i den kampdygtige alder kan få lov at forlade landet, så helt ekstraordinært har Ivans far fået lov til at få en kort orlov for at tage til Danmark og opleve sin søn bokse sin 7. boksekamp.
.
Ivans far har endnu aldrig set sin søn bokse live, så på lørdag har han fået en plads helt tæt på ringen og har mulighed for at kunne heppe på sin søn.
.
Udover Ivan er der mange spændende kampe på programmet. Bla. møder Tårnets stortalent, den kun 13 årige Milo Thorslund, den 15 årige Irske mester Kajus Duvinovic. Milo er med sine 28 kampe Danmarks mest erfarne og vindende U15 bokser.
.
Som noget helt nyt bokses der også en stjernekamp mellem to lokale erhversdrivende – det kan du læse om senere.
.
I den tungere ende gør spasmageren 19 årige Jazper Nobel Nielsen comeback efter 2 år væk fra ringen.
.
Derudover sender Tårnet deres eneste pigebokser Sarah Bjørngaard og den unge talentfulde bokser Oskar Skov i ringen samt 3 debutanter.
.
Oliver Maximillian smider BK Tårnet trøjen, og debuterer som professionel imod en erfaren georgisk journeyman, der absolut ikke bare kommer for at hæve sin gage. Oliver har trænet 2 gange dagligt, 6 dage om ugen i de sidste 3 måneder og står knivskarpt og klar til sin debut.
.
Der er indvejning fredag af 2 professionelle kampe, stjernekampen og Milo Thorslunds kamp d. 08. november i DGI Huset kl. 17.00. Gratis adgang for alle om fredag til indvejningen. (Her bokses der ikke).
.
Dørene åbnes kl. 18.00 og kampene starter kl. 19.00