Vordingborg.in var forbi boghandelen Tissot og Koch i Præstø, der som tidligere skrevet har meddelt at de lukker.
-Du kan ikke lukke, jeg har lavet en underskriftindsamling, så det kan du ikke, lød det fra en kunde til Lene Tissot Koch.
Lene Tissot Koch meddelte i starten af 2025 at hun har vil sælge eller lukke butikken, da hun har mistet interessen.
Hun har haft butikken i 4½ år.
-Jeg er også kommet dertil, hvor jeg må indrømme, at det at sælge ikke lige er mig.
-Jeg kommer dog til at savne alle mine dejlige kunder, jeg fortryder ikke, og jeg har virkelig lært meget.
Butikken er ret stor, på hele 329 m2. -Jeg ser mange muligheder, hvis man ikke vil videreføre som den er nu, kan man f.eks. forestillille flere “butikker” i butikken.
Der kan f.eks. være en garnafdeling, idet garnbutikken har meddelt den lukker og har pt ophørsudsalg.
-Vi er også en by i vækst, vi har ført boghandelen gennem nogle meget hårde tider, så det ser lysere ud nu.
-Jeg har mødt rigtig mange som vil være meget kede af det, hvis boghandelen forsvinder. Hvis der er en der overtager vil det blive mødt med kyshånd, lyder det fra Lene Tissot Koch.
Lene fortæller også, at der har været mange der har vist interesse, og flere er så langt at de har fået udleveret nogle tal.
…
Læs også: Vordingborg.in har nu mere end 19.000 følgere (og hvad det har af betydning).