Forbindelse med os
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400

Skolen

Børn udvikler nye initiativer i unikt trafikprojekt

Publiceret

: ,

Gennem de seneste måneder har 6. klasse på Kulsbjerg Skole, afdeling Nyråd, været i fuld gang med at komme med idéer til trafiksikkerhed og til, hvordan flere elever kommer til at cykle i skole. I dag bliver forslagene til virkelighed.

Hele syv konkrete forslag til nye tiltag og ændringer er der kommet ud af 6. klasses arbejde med trafiksikkerhed og cyklisme. Klassen har nemlig været en del af projektet ”Trafik i børnehøjde”, hvor man sætter børnene bag roret og får dem til at pege på, hvor og hvordan man kan lave trafikforbedringer og få flere elever til at bruge cyklen til og fra skole til hverdag.

Det er Trafiksikkerhedsrådet, der har taget initiativ til og finansierer projektet. Formand for rådet, Anders J. Andersen, er på vegne af rådet meget positiv over de mange nye, spændende initiativer og glæder sig til at følge effekten af projektet hen over de kommende måneder:

  • Det er en særdeles spændende og inspirerende måde at arbejde med trafiksikkerhed og cyklisme for børn og unge på. Eleverne kender området bedre end nogen andre og ser på tingene med andre øjne end vores fagfolk. Eleverne har været supergode til at pege på både mindre og større ting, vi kunne gøre. Og så har de været meget kreative med ideér til, hvordan man kunne gøre det sjovere at cykle til og fra skole. Stort set alle idéer har vi faktisk taget til os og sagt ja til.

 

Stort potentiale i at få flere elever til at cykle til og fra skole

Det er godt for både velbefindende og indlæringsevne at cykle til skole. Skolevejene i kommunen er generelt meget sikre, og ofte er det blot et spørgsmål om at eleverne ændrer nogle få vaner i forhold til at bruge cyklen mere.

En undersøgelse i forbindelse med projektet viser, at ca. 80% af eleverne på skolen i Nyråd har mindre end 2,5 km til skolen. Den viser også, at kun godt halvdelen af eleverne cykler eller går til skole. Og det ser trafiksikkerhedsrådet et stort potentiale i.

  • Nyråd har særdeles gode og sikre cykelruter. Vores umiddelbare forventning er, at flere elever end i dag kan cykle eller gå til og fra skole, i stedet for at blive kørt i bil. Med elevernes gode initiativer har vi en stor forhåbning til, at projektet faktisk får flere elever til at cykle til skole.
  • Det er en lille gave at lade sit barn cykle til og fra skole. Vi ved fra mange undersøgelser, at børnene faktisk lærer og trives bedre, når de bevæger sig mere. Cykelturen er en meget oplagt måde at hjælpe eleverne til at få bevæget sig nok. Det er der nemlig en del elever, der ikke gør i dag. Man gør faktisk sine børn en bjørnetjeneste ved at køre dem i bil, selvom mange måske tænker det modsatte, fortæller Anders J. Andersen.

Nye tiltag afsløres på stort event d. 4. oktober
De syv nye tiltag, som vises frem for eleverne i dag, er:

  1. Nyt univers på Bakkebøllestien. Sammen med forfatter Nanna Pedersen har eleverne udviklet et nyt spændende og trygt univers omkring Bakkebøllestien.
  2. Cykelslangen. Det er nu muligt at cykle i skolegården i udvalgte ’cykelfrikvarterer’. I skolegården er der malet en cykelslange, der kan cykles på.
  3. Nyt fodgængerfelt på Bakkebøllevej. Eleverne har peget på, at det kan opleves utrygt at passere Bakkebøllevej pga. mange biler og biler i høj fart.
  4. Skolepatrulje i fodgængerfeltet. Eleverne på 6. årgang kommer til at fungere som skolepatrulje i en prøveperiode.
  5. Kys- og kør’ på p-pladsen ved Bakkebøllevej. Ideen med kys-og-kør er at sætte børn af og køre videre efter max to minutter. Tiltaget skal medvirke til, at færre biler krydser det nye fodgængerfelt og kører ned på Hallens p-plads.
  6. Færre parkeringer på hallens p-plads. ’Kys- og kør’ skal få færre til at parkere og hjælpe til at holde bilerne mere adskilt fra børnene.
  7. Cykelfrikvarter. Der indføres Cykelfrikvarterer, hvor dele af Hallens p-plads afspærres, når der er cykelfrikvarter.
  8. Cykelambassadører. Eleverne i 6. klasse vil fremover være cykelambassadører og hjælpe endnu flere elever til at komme op på cyklen

Vordingborg Kommunes skoleafdeling, vejafdeling og sundhedsafdeling følger også projektet tæt. Hvis projektet viser positive effekter, vil man undersøge mulighederne for at udbrede projektet i en eller anden form til flere skoler.

FAKTA

  • Projektet er finansieret af Trafiksikkerhedsrådet i Vordingborg Kommune med 110.000 kr.
  • Projektet startede i maj 2022 og løber frem til årsskiftet.
  • Det er virksomheden ”Trafik i børnehøjde”, som kører projektet i Vordingborg Kommune.

  •   
  •  
  •  
  •  
Klik for at kommentere

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice