Børnene fra Børnehuset Nordlys i Vordingborg fik noget på opleveren.
Den 30. april var alle de kommende skolebørn fra Børnehuset Nordlys på virksomhedsbesøg på Nykøbing Falster Sygehus. Her fik børnene prøvet at vaccinere deres bamser, de lærte at lægge forbindinger og børnene fik alle sammen prøvet, at give sygehusets dukker livreddende førstehjælp. Desuden fik børnene mulighed for at få scannet deres hjerte, så de kunne se deres egen hjerterytme og deres hjertet slå på en skærm. Børn og voksne tog toget frem og tilbage og der var både personale, forældre og bedsteforældre med turen.
-En helt igennem fantastisk dag med masser af læring, socialt fællesskab, glæde og en masse gode oplevelser fortæller afdelingsleder Gabrielle Hebo.
…
Vordingborg.in har rundet 19.000 følgere! Hvad betyder det for en annoncør?

























