TP vvs i Vordingborg
Blomster buketter i Stensved
Hold da helt fest. Alt til festen, musik, telte, grill, fotograf og meget mere.
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i Præstø

Bjarne Malmros stopper i DGI Huset Vordingborg

Efter næsten fire år på posten som DGI-Husets direktør, stopper Bjarne Malmros 1. oktober 2022 for at få mere tid sammen med familien.

Bjarne Malmros dgi huset vordingborg

Bjarne Malmros

På bestyrelsesmødet den 20. juni 2022 i DGI-Huset Vordingborg, meddelte Bjarne at han stopper som direktør i DGI-Huset Vordingborg. Men det er ikke uden vemod Bjarne Malmros stopper, derfor takker han alle brugere, medarbejdere og bestyrelse for 4 gode år.

”Det har været en meget begivenhedsrig tur fra slutningen af 2018 til nu. Der blev lagt ud med en åbning af Vandhuset, overordnet mangel på penge, ledige tider i hallen og en splittet medarbejdergruppe. DGI-Huset Vordingborg er nu et sted, hvor der skal nye kræfter til – føler jeg”. Udtaler Bjarne Malmros. “Nogle af mine mål ved tiltrædelsen, var bl.a. få dagligdagen i Vandhuset til at fungere, styrkelse af husets samlede økonomi, foreningernes benyttelse af huset, samt ikke mindst at medarbejderne fremstår som en samlet velfungerende enhed. Dette føler jeg er nået nu.”
”At nå hertil har betydet mange arbejdstimer for mig, og derfor skal der friske øjne og andre kompetencer til for at DGI-Huset Vordingborg kan tage de næste skridt på
udviklingsstigen” udtaler Bjarne.

Store projekter er i støbeskeen i den nærmeste fremtid, og disse fortjener at en kommende ledelse er med fra projektstart – eller næsten fra start. Her tænkes primært på kommende Spring- og bevægelsescenter, padeltennis center samt street- og skaterområde, som er i den afsluttende projektfase.

Formand Bent Gaarsted

Formand Bent Gaarsted udtaler; “Bjarne Malmros har været den store motor og sociale katalysator i perioden fra Vandhusets forsinkede åbning til nu, hvor der er skabt en Udviklingsplan for hele Pantergrundens 66.000 m2 . Fagligt har Bjarne løftet DGI-Huset Vordingborg til den position vi har nu, hvor kommunens borgere har et idrætsligt og kulturelt værested.”
”Personligt er jeg ked af Bjarnes beslutning, men jeg er også glad for at han nu kan få mere tid til sin familie”

 

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….