Heartspace Møn har besøg af den dansk-tyske kunstnergruppe Den bevægede kuffert og de holder kunstsymposium som du kan opleve.
I løbet af symposiet vil gruppen bygge fællesskulpturen Verdens Navle. Publikum er velkommen til at komme forbi og se arbejdsprocesserne forud for udstillingen i tidsrummet 11-15.00.
Åbningen af udstillingen NO BODY IS AN ISLAND er den 21. juni kl. 15.
-Vi udstiller værker af vores dansk-tyske kunstnergruppe Den Bevægede Kuffert her i HEARTSPACE MØN. Og den store, blivende fællesskulptur Verdens Navle, som gruppen i skrivende stund fletter udenfor galleriet, skal indvies med manér. Det er et pileflet-værk dirigeret af pilefletter Kaus Tietze og billedhugger Fabian Vogler, som begge er med i gruppen, lyder det fra kunstner Mia Sloth Møller.
Du er velkommen til at se skulpturer, malerier, keramik, smykker og installationer, hilse på kunstnerne og få knus, vin og vand.
Efter åbningen er udstillingen åben fre-søn 11-17 til og med 20. juli.
Det er Mia Sloth Møller og ægtefællen Fabian Vogler der har Heartspace Møn.
Se evt deres hjemmeside Heartspace Møn
Adressen er
Heartspace Møn
Enghaven 4
4780 Stege





















