Som noget helt nyt og banebrydende i Danmark – nytårskur i kirken med fokus på at bevare butikkerne i Vordingborg.
-Hvorfor? Det er vigtigt med fælleskab og at vi skal løfte i flok, var et gennemgående tema fra sognepræst Therese Nielsen.

Sognepræst Therese Nielsen bød velkommen -Og Lasse, jeg kan se, du spekuler over, hvordan du kan lave denne kirke om til et diskotek, og henviste til de planer Lasse Olsen sammen med andre har, om at lave et diskotek på andelsbasis.
Alle byens butikker og Bycentrum var inviteret til nytårskur i Vor Frue Kirke midt i Vordingborg.
-Det er banebrydende i Danmark og ikke set før, lød det fra Therese Nielsen.
Inden oplæg og debat var der musikalsk underholdning og en kort gudstjeneste.
Citymanager Rasmus Evind var i sit oplæg inde på at 50 % af detailhandelen foregår via internettet. At man i Præstø også er ramt af tomme butikslokaler. Han havde stor ros til handelsgaden Algade med flotte butikker og der er masser af innitiativ. Han var inde på om vi har de rigtige åbningstider som rammer pendlerne, og at åbningstider er noget meget svært noget. At Algade klarer sig godt sammenlignet med mange andre handelsgader.
Byen har et super rigt kulturliv, men vi skal finde fælleskaber omkring byen for at vende udviklingen. Vi har butikslokaler der i størrelse kan noget, men de begrænses af regler.
Rasmus Evind var også inde på at vi skal tænke turister, hvordan får vi flere og holde dem længere i området. Her fik indirekte Hotel Kong Valdemar nogle skrappe ord da han var inde på overnatnings-kvalitet.
Byplanlægger Charlotte Tølbøl Henckel var inde på at det er vigtigt med et tæt samarbejde med Citymanageren. At man skal tænke at boliger i handelsgaden også kan være med til at skabe liv. Her mente hun lave tomme butikslokaler om til boliger, at en lille forhave mm er med til at skabe liv.
Under debatten kom det bla frem, at huslejen er alt for høj. Rasmus Evind fortalte at er det lokale udlejere er det nemmere at skabe forståelse, men desværre er mange af lokalerne ejet af store spillere og de er ikke nemme.
Parkeringspladser kom atter frem som et problem, det samme med trafikken i Algade.
-Man taler om at lukke Algade for biler, man taler aldrig om at åbne gaden for biler, lød det fra en af deltagerne.
-Vi skal hele tiden tænke på god service, ovenud god service!
Formanden for Bycentrum, Lasse Olsen, havde skrevet fire sider ned med tanker han havde gjort sig som han fik leveret ganske godt og med en snert af underholdning. -Vi har fået Temu, der er kommet en ny præsident i USA, butikker lukker ved manglende trafik, festugen betyder enormt med 100.000 besøgende, der er 51 andre uger og en butik må også kunne klare sig selv, vi skal f.eks. have en legeplads så unik og stor, at familier gerne kører i flere timer osv osv.
Fælleskab, og vi skal løfte i flok var et gennemgående tema i Guds Hus, Vor Frue Kirke, onsdag aften.
…
Læs også: Vordingborg.in har nu mere end 19.000 følgere (og hvad det har af betydning).