Der er rigtig mange, der ser TV2 ØST ofte og er meget tilfredse med udsendelserne, hvilket vi håber du/I også er.
Bent Munch er formand for Støtteforeningen for TV2 Øst, og han opfordrer nu via dette hvervebrev folk til at blive medlem af foreningen. – Mange ved slet ikke vi eksisterer, og det er faktisk et spændende arbejde, og man ka nfå indflydelse!
Hvis du er en af dem, og måske godt kunne tænke dig at komme nærmere det orga- nisatoriske arbejde omkring TV2 ØST, eller bare vil støtte op omkring det, så er en af mulighederne at bliver medlem af Støtteforeningen for TV2 ØST.
TV2 ØST er (ligesom de 7 andre regionale TV2-stationer i Danmark) en selvejende institution med egen økonomi (licens), direktion og bestyrelse.
Bestyrelsen på 7 medlemmer er bredt sammensat og er valgt for en 4-årig periode. De 6 er valgt af og blandt TV2 ØSTs repræsentantskab, som for øvrigt også er valgt/ udpeget for en 4-årig periode. Det 7. medlem er udpeget af medarbejderne.
Repræsentantskabet består af op til 100 personer valgt/udpeget af et bredt udsnit af kulturelle, faglige og interesseprægede organisationer i de tidligere Storstrøms og Vestsjællands amter (TV2 ØSTs nuværende sendeområde).
Og det er her du/I kan komme ind i billedet – for vores støtteforening er en af de for- eninger, som er tildelt pladser i repræsentantskabet, og hvor man som medlem af støtteforeningen har mulighed for at komme i betragtning til en af disse pladser, hvis man mener, man har tid og lyst til dette, og dermed også få en større indsigt i, og medindflydelse på TV2 ØSTs virke og vilkår.
Hvis du/I vil vide mere om den organisatoriske sammensætning omkring TV2 ØST, så kan det findes på Facebook: TV2 ØST forening (under filer) og nederst på TV2 ØSTs hjemmeside www.tv2east.dk
Et årligt medlemskab koster kun 120,- kr. for enkeltpersoner og 160,- kr. for hele familien (benyt venligst MobilePay: Box 9635YY – og husk at anføre dit/jeres navn og adresse).
Vi håber at have vakt din/jeres interesse for et medlemskab af vores forening, og ser gerne frem til en henvendelse fra dig/jer på mail: tv2east.venner@gmail.com – på forhånd TAK!
Du er også velkommen til at ringe til Bent Munch på tlf 42 40 56 30
PS: Du/I må meget gerne videresende denne opfordring til venner og bekendte.