TP vvs i Vordingborg
Forbindelse med os
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
Jane B i Vordingborg
Vordingborg Vinhandel v Skjold Burne
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Restaurant Snekken i Vordingborg

Erhverv

Andreas Munksgaard Weir er rykket fra Nørrebro til Bogø

Publiceret

: ,

Unge arkitekter kan styrke udviklingen i kommunerne. 

Foto Akademisk Arkitektforening

Klimaforandringer, trængsel, fraflytning og butiksdød er blot nogle af de mange udfordringer kommunerne står overfor i dag. Det kalder på kreativ og visionær byudvikling med sans for stedets kvaliteter – og det er arkitekter skolet til at levere. Mange kommuner har imidlertid svært ved at tiltrække arkitekter, derfor skal en ny kampagne med titlen ”Planer for fremtiden” gøre unge arkitekter opmærksomme på de mange spændende opgaver, man arbejder med som arkitekt i kommunerne.

Andreas Munksgaard Weir er rykket fra Nørrebro til Bogø. Han er en af de få unge arkitekter, der har taget springet direkte fra arkitektuddannelsen i København til et job som planlægger i Vordingborg Kommune, hvor han arbejder med klima og byplanlægning. Det har givet masser af muligheder og ansvar, blandt andet som projektleder for en udviklingsplan for Stege på Møn, som er en del af den store kommune på Sydsjælland.

Andreas Munksgaard Weirs historie er en af de seks historier om unge arkitekter, der har valgt en kommunal karrierevej, og som skyder kampagnen ”Planer for fremtiden” i gang den 2. december. Kampagnen retter sig mod arkitektstuderende, unge arkitekter samt kommuner og sætter fokus på de mange forskellige opgaver, arkitekter arbejder med i kommunerne, og de kompetencer de sætter i spil.

Sans for helheden og stedets kvaliteter

Traditionelt set har arkitekter siddet med ved roret i kommunernes planafdelinger på grund af deres evne til at tænke i helheder og sikre en bæredygtig udvikling af byggerier, byrum og landskaber, der passer ind i områdets øvrige udtryk med respekt for stedets ånd. Og dét er der både brug for i de kommuner, hvor udviklingen går stærkt og nye byggerier skyder frem overalt, og ligeledes der hvor der er behov for at sætte en udvikling i gang.

Alligevel er der ikke ret mange af de unge og nyuddannede arkitekter, der orienterer sig mod kommunal planlægning og forvaltning. Det ærgrer Arkitektforeningens direktør Lars Autrup:

Mange unge arkitekter ser ikke et arbejde i det offentlige som kreativt og udviklende. Men som arkitekt i det kommunale har man mulighed for, at få stor indflydelse på udvikling eller omdannelse af hele områder, eller hvordan kommunens nye kulturhus skal indpasses i byen. Man er med til at sætte de overordnede rammer, som sikrer, at det bliver et smukt, sundt, bæredygtigt og funktionelt byggeri, som forholder sig til stedets kvaliteter. Og der kan arkitekten virkelig gøre en forskel”.


Gode jobmuligheder i kommunerne
I følge Forbundet Arkitekter og Designere er der også gode beskæftigelsesmæssige grunde til, at de unge arkitekter bliver mere opmærksomme på mulighederne indenfor det kommunale:

Vi oplever især blandt unge arkitekter, at de fleste orienterer sig mod nogle få tegnestuer i de store byer. Og det er synd. Der ligger mange spændende udfordringer i kommunerne, som kræver dygtige arkitekter. Det er ofte i kommunerne den grønne omstilling starter, og det er i kommunerne, arkitekterne kan sætte deres præg på samfundets udvikling. De arkitekter, der får arbejde i kommunerne, bliver ofte utroligt glade for det. Både på grund af den faglige udvikling og ansvar – men også på grund af de faste og trygge forhold, der følger med”, udtaler direktør i Forbundet Arkitekter og Designer, Arne Ennegaard Jørgensen.

Øget interesse for by- og landskabsudvikling blandt arkitektstuderende
På skolerne mærker de en øget interesse for by- og landskabsudvikling fra de studerende:

De arkitektstuderende er i disse år drevet af et samfundsmæssigt engagement og lysten til at arbejde tværfagligt. Og vi mærker en stigende interesse hos de studerende, som netop ser kommunerne som en mulighed for både at udøve deres faglighed og være med til at påvirke de store dagsordener. Men vi ønsker, at endnu flere arkitektstuderende og yngre arkitekter får øjnene op for kommunernes øgede fokus på by- og landskabsudvikling, hvor miljø og social bæredygtighed er i fokus sammen med arkitektonisk kvalitet”, lyder det samstemmende fra prorektor på Arkitektskolen Aarhus, Kristine Leth Juul og dekan for arkitektur på Det Kongelige Akademi, Jakob Brandtberg Knudsen.

Om Kampagnen

Kampagnen ’Planer for fremtiden’ starter op den 2. december 2020 og kommer i første omgang til at køre frem til marts 2021. Kampagnen udvikles løbende med fortællinger fra arkitekter, der arbejder med planlægning i hele Danmark.


Bag kampagnen står Arkitektforeningen, Dansk Byplanlaboratorium, Forbundet Arkitekter og Designere samt de to arkitektskoler: Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering i København. Kampagnen er støttet af Dreyers Fond.

Læs mere om kampagnen og find de seks portrætter af de unge arkitekter, der arbejder i henholdsvis Brøndby -, Næstved -, Odense-, Vejle-, Vordingborg -, og Københavns kommune på www.planerforfremtiden.dk.

Foto Akademisk Arkitektforening

PS: Du kan lige under dette opslag tilmelde dig avisens nyhedsbrev i feltet “min@adresse.dk”.

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice