Klokken 16.20 tikkede en alarm ind om trafikuheld på Sydmotorvejen mellem Udby og afkørsel 41. Der er tre biler involveret, hvoraf den ene ligger på siden.
Foto Anders Munch
Motorvejen blev hurtigt spærret. Det skabte stor kø med det samme.
Politiet meddeler på twitter at der er 4 køretøjer involveret, men heldigvis ingen alvorligt tilskadekomne. En er kørt til kontrol.
Man skal køre fra ved Bårse eller Udby. Man kan ikke køre på motorvejen igen ved tilkørsel 41, da den er spærret grundet vejarbejde. Du skal over den gamle Storstrømsbro eller over Møn og Bogø for at komme på Sydmotorvejen igen.
Kør forsigtigt!
Vi er fortsat i gang med oprydning på stedet, hvor der er spildt en del olie. Fire køretøjer er involveret, og èn person er kørt til sygehuset for kontrol. Ingen alvorlig tilskadekomst. Om kort tid forventes vejen delvist åbnet. Kør forsigtigt, så vi undgår yderligere uheld.
— Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (@SSJ_LFPoliti) September 16, 2022