Alette og Peter er ved at skabe et fantastisk sted på gården med aktiviteter, julemarkeder, loppemarkeder, og mange andre markeder. Villa & Vejbod er samtidig et sted hvor de sælger bedre genbrug, kunst og antikviteter.
Omgivelserne er i bedster Morten Korch stil. Man falder helt ned i gear. Et sted der virkelig er værd at besøge. Villa & Vejbod er både en fysisk butik og webshop på Svinningegård på Fogedgårdsvej 14, Vordingborg.
-Vi har bare en drøm om at gøre stedet levende, et sted hvor der kommer mennesker, og det er indtil videre gået meget godt, lyder det enstemmigt fra både Peter og Alette.
Lørdag den 6. dec fra kl. 10-18 er der stort julemarked med mindst 16 boder. Der vil være aktiviteter for børn som nissejagt, tegne en tegning til julemanden, lave sin egen dekoration mm.
Der vil være mulighed for kaffe, Gløg, varm kakao, brændte mandler, bolsjer, romkugler osv osv.
-Vi gør meget for at skabe en god julestemning, lyder det fra Alette.
Markedet foregår både inde og ude. I de opvarmede staldbygninger går Alette og Peter og gør klar til det store julemarked. Her vil der også være cafèer, hyggeområder og meget mere.
Der vil også være hestevognskørsel rundt i området. Det kan næsten ikke blive bedre til at få juleblodtrykket ned.
Alette vil gerne have en forhåndstilkendegivelse om du dukker op. -Det kan vi kalde for en brugerundersøgelse, griner hun. -Det er for at få lidt føling med, hvor mange der kommer.
Gå ind på deres facebookside og giv en tommel-op eller skrive i kommentaren om du kommer. Facebooksiden Villa & Vejbod
Julemarked den 6. december fra kl. 10-18.
Adressen er Svinningegård, Fogedgårdsvej 14, Vordingborg.
…
Læs også: Vordingborg.in har nu rundet 20.000 følgere og 500.000 forskellige læsere (Og hvad det har af betydning for en evt annoncør)

























