Frimann Hansen biler
Biler skoda vw vordingborg Carsten Jensen Biler
GT Motors i Vordingborg
GF Forsikring vordingborg
Cafe Einstein i Vordingborg hyggeligt sted
Fællesspisning Holberggaard
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400Stege Stensved præstø og vordingborg begravelse
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 11:17, d. 31. maj 2024

Adgangen til offentlige toiletter trues af hærværk

Skader og hærværk tvinger politikerne til at overveje fremtiden for de offentlige toiletter.

Holdere til toiletpapir, håndklæder og sågar armstøtterne på handicaptoilettet, der er hevet ud af væggen, smadrede døre, graffiti samt affald og madrester på gulvet – det er hverdagens oplevelser, når kommunens folk møder op til rengøring på de offentlige toiletbygninger. Problemerne har været stigende de seneste år. Hvert år bruger Vordingborg Kommune 50 -100.000 kr. på at udbedre skader og hærværk på kommunens offentlige toiletbygninger. I årets første knap fem måneder er der brugt 25.000 kr. på hærværksskader. Særligt i de tre købstæder er der problemer med tilbagevendende hærværk, lyder det fra Vordingborg Kommune.

Aktuelt i Præstø har det senest været nødvendigt at sætte træplader på døren til ventesalen, som blev ødelagt af kraftige spark i april. Toilettet i ventesalen er tidligere blevet lukket permanent på grund af mange års hærværk, men ventesalen udsættes fortsat for hærværk og uhumsk adfærd. I Vordingborg holder stationsbygningen ofte også for, blandt andet med gentagne tilstoppede afløb. På de offentlige toiletter ved Lilletorv og Voldgade/Karolinegangen i Vordingborg er der gentagne skader og oprydning, særligt efter weekenderne.

Anders J. Andersen Vordingborg kommunalbestyrelsen

Anders J. Andersen

Det er sørgeligt, at få mennesker ødelægger det for så mange andre”, siger Anders J. Andersen, formand for kommunens Klima- og Teknikudvalg. ”Vi vil gerne kunne tilbyde offentlige toiletter til vores borgere, som er pæne og trygge at benytte. Men vi er udfordret her. Når vores sparsomme midler skal gå til skader og oprydning efter hærværk, fremfor til rengøring og vedligeholdelse, så kan vi simpelthen ikke få enderne til at nå sammen. Det er meget beklageligt, hvis det skal ende med, at vi ikke fremover kan stille ordentlige toiletter til rådighed for vores borgere. Det håber vi ikke bliver konsekvensen. Vi vil derfor fortsætte den indsats, vi allerede har i gang med blandt andet SSP og politiet”, siger udvalgsformanden.

Politisk bliver der drøftet forskellige tiltag. Kommunalbestyrelsen har nu besluttet, at toiletbygningen på Lilletorv skal nedlægges, og at der i stedet etableres tre nye p-pladser, som har været efterspurgt af de handlende i midtbyen. P-pladserne bliver tilgængelige for alle. Man vil også andre steder i kommunen kunne opleve fx natlukning af toiletbygninger og aflåsning i perioder efter hærværk.

Det får borgmester Mikael Smed til at komme med en appel til butikkerne i byerne. ”Vi ved, at mange mennesker kan opleve akut behov for at få adgang til et toilet. I de tilfælde kan afstanden til et offentligt toilet nogle gange opleves uoverkommelig lang. Jeg håber derfor, at vi alle sammen kan hjælpe hinanden med at tilbyde gæsterne i vores byer adgang til et toilet. Det tror jeg rigtig mange vil være meget taknemmelige for. På den måde kan vi også sammen være med til at understøtte den gode kundeoplevelse i vores handelsgader” siger borgmesteren.

De besøgende skal dog ikke bevæge sig langt fra Lilletorv for at finde alternativer, når toiletbygningen fjernes. Man kan i stedet bruge toiletterne i Borgerservice 50 m derfra i åbningstiden, og der arbejdes på, at der i forbindelse med det nye rådhus – Borgernes Hus også åbnes for disse toiletter i butikkernes åbningstid. Herudover er der også toilettet på Karolinepladsen ca. 200 m. derfra.

På nogle af de offentlige toiletter har der været en sms-løsning for at få adgang. Det blev indført i et håb om at begrænse blandt andet hærværk. Erfaringen har dog været, at det kun virkede positivt i en kort periode. Til gengæld blev det oplevet som en gene for borgerne. Derfor er det nu besluttet at fjerne sms-løsningen igen.

  •   
  •  
  •  
  •  
14 timer siden

Fredag og lørdag er der

17 timer siden

Flemmings Planteskole inviterer til havens

18 timer siden

Nu på søndag ( 8

18 timer siden

P-dellen i Lundby har rund

19 timer siden

Skoda Citigo 1,0 60 Ambition

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
2 dage siden

Vordingborg.in kontaktede borgmester Mikael Smed,

6 dage siden

Regionsrådsformand Heino Knudsen har i dag offentliggjort,

1 uge siden

Onsdag var der inviteret til

2 uger siden

Det kommende kommunalbestyrelsesmøde er flyttet

3 uger siden

Kommunalbestyrelsen inviterer til møde uden

3 uger siden

Fra grøn til grønnere…      

<div

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….