Onsdag den 19. februar klokken 19.00 er der i samarbejde med Vordingborg bibliotek og Freddi Nygård,
lagt op til en spændende aften, med emnet der sætter focus på Brevduernes værdi for samfundet gennem hundrede af år. Foredraget holdes i Kulturarkaden og der skal ske en tilmelding. Billetter hentes eller bestilles via biblioteket.
I vor moderne tider med computer, e mail, telefoner med mere, hvor næsten hele verden kan hentes ned, er der næppe mange, der tænker på lige netop Brevduens værdi. Det er faktisk en spændende beretning, hvornår mennesker begyndte at benytte duer som budbringer, men det vil Freddi Nygård, formand for tidligere Brevdueforeninger sætte focus på denne aften, i kulturarkaden, der tegner virkelig intessant.
Hvornår begyndte mennesker, at benytte duer som budbringer og hvornår, kom lige netop brevduen til Europa. Aftenen sætter også focus på hvornår og hvordan de blev brugt i Krigens tid, hvordan fandt man ud af værdien med denne due. Man ved at engelske fly under krigen, ofte havde den vidunderlige fugl med i maskinen klar til at sende budskab videre med informationer.
Interessen for duer voksede og flere Brevdueforeninger blev oprettet, flere i Sydsjælland (husker som barn, hvordan man på Banegården ved Marienbergvej) ofte søndag formiddag fra flere togvogne slap tusinde af brevduer i luften. I dag foregår transporten på en mere forsvarlig og anden måde. Der er meget kontrol, så det går rigtigt til, der er konkurrence med brevduer, der er totalisator spil, eksempekvis på samme måde som man spiller på heste.
Freddi Nygård kommer også ind på foreningslivet i de respektive brevdueforeninger, på værdien med avlsarbejde og pasning af Brevduer hele året. Alle er velkommen, også ikke medlemmer.






















