Frimann Hansen biler
Ole Stage elinstallatør og lamper
Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
Sikker it SAFE IT i vordingborg
malermester Louise Thrane vordingborg
Jane B i Vordingborg
xl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandStege Stensved præstø og vordingborg begravelseBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Vordingborg køreskole
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 09:22, d. 24. sep 2024

Solceller og vindmøller i vores unikke natur – det er en balancegang

Debatindlæg fra Ronnie Benjamin Lykkehus (V): Vi har i Vordingborg kommune grønne ambitioner. 

Det skal vi have!

Grøn energi er en katalysator for vækst i vores område.

Mange virksomheder bliver af deres kunder allerede nu afkrævet dokumentation for deres brug af grøn energi og deres indsatser for at minimere deres Co2 aftryk.

Det gælder både i transportdelen og produktionsdelen.

Derfor bliver det endnu vigtigere fremover for virksomheder at kunne placere sig steder, hvor de er tæt på motorvejsnettet og på den grønne strøm.

Vordingborg er præcis sådan et sted. 

Regeringen har fremlagt ambitioner om at firdoble produktionen af el fra sol og vind. Incitamentet for dem der bliver berørt, skal udover at bidrage positivt til den grønne omstilling, være en større økonomisk gulerod rent privat, men også til hele lokalsamfundet. 

Bliver man berørt så voldsomt, at man ikke længere ønsker at bo i sin ejendom, så tilbyder energiselskaberne at købe den på baggrund at uvildige ejendomsmægleres vurdering.

Vedvarende energi (VE) er big-business og der kan potentielt komme rigtig mange millioner ud til lokal udvikling til glæde for alle.

Nogen kalder det et holdkæft-bolsje som de store VE-udviklere benytter sig af for at kunne plastre landet til med vindmøller og solceller. Andre ser en grøn økonomi som i høj grad kan bidrage til udviklingen i mange lokalsamfund.

Vores syn på dette afhænger ofte af hvor tæt man bor på anlæggene.

Det handler om balance! 

Vi skal som kommune planlægge for mere VE og dermed understøtte den grønne omstilling i samfundet. Det er vi i Venstre i Vordingborg også helt enige i.

Vi har også allerede nu fået præsenteret 11 projekter som vores forvaltning og VE-udviklerne arbejder videre på. Tiden vil vise hvordan de endelige projektforslag og dermed lokalplansforslag kommer til at se ud. 

Når vi har det fulde billede, vil vi kunne tage politisk stilling.

For det handler som sagt om balance.

En balance mellem naturværdier, hensyntagen til naboer og selvfølgelig samfundets ønske om mere grøn energi – og ikke mindst en positiv udvikling af vores område.

I min optik må vi ikke plastre vores unikke naturområder og kulturmiljøer til med solceller og kæmpevindmøller.

Vi bør vælge disse områder med omhu og ikke mindst med fornuft i forhold til tilgangen til Energinet – og dermed anlæggenes mulighed for at afsætte strømmen.

Jeg tror på at der er en øvre grænse for, hvor mange hektar solceller og vindmøller vi skal placere i vores kommune. Vi har i vores område et særligt ansvar for at passe på en helt unik natur. Vi har desuden også et ansvar for ikke at spilde flere skattekroner på undersøgelser og projektbeskrivelser af planer der allerede i den indledende fase bliver fundet stort set umulige at gennemføre.

Kæmpevindmøller ud på havet – ja tak! 

Vi har som kommune desværre ingen indflydelse på hvornår og hvor mange havvindmøller der sættes op. Det er udelukkende et statsligt anliggende. 

Vi er naturligvis meget positive overfor udviklingen af havvindmølleparker, og vi ønsker at disse udvides hurtigst muligt – og meget gerne med Klintholm Havn som servicehavn.

Derudover ønsker vi en åben og saglig debat om fremtiden for kernekraft i Danmark!

Personligt ser jeg kernekraft som den egentlige fremtid. 

Havde vi i Danmark forsket og investeret i kernekraft på samme måde, som vi har gjort med vindmøller de sidste 30-40 år, så havde vi haft ren grøn strøm og et minimum af stort set ufarligt affald – i stedet for bjerge af glasfiber og epoxy fra vindmøllevinger.

I løbet af de næste år skal vi som politikere tage stilling til den videre proces for de pt 11 VE-projekter, der er aktuelle nu. 

Jeg håber at vi træffer nogle balancerede beslutninger der ikke ødelægger vores unikke naturoplevelser.

I Venstre har vi meldt klart ud at vi støtter regeringens målsætning. Dette betyder omkring 10 vindmøller og ca. 100 hektar solceller mere i vores kommune. 

Andre politikere i kommunen ønsker et scenarie med 25 vindmøller og 500 hektar solceller mere i vores kommune.

Gennemføres vores ønske i Venstre om at følge regeringens målsætning, så bør der i 2030 være grøn Co2 neutral strøm i hele det østdanske net, som vi kan være stolte af i Vordingborg kommune og som vil være til gavn for udviklingen af den grønne opstilling.

Ronni Benjamin Lykkehus fra venstre i Vordingborg kommune

Ronni Lykkehus

Kommunalbestyrelsesmedlem (V)

Næstformand for Klima og Teknikudvalget

 

  •   
  •  
  •  
  •  
14 timer siden

VW Up! 1,0 60 Move

18 timer siden

Carsten Gottschalk Sørensen er VUC

21 timer siden

”Et stykke af paradis”, skriver

21 timer siden

Dejlig villa – beliggende i

21 timer siden

Yachtcontroller, bovpropel, oliefyr m.m.      

<div style='clear:
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice
3 uger siden

Debatindlæg af Bent Jørgensen: På

1 måned siden

Debatindlæg EL Vordingborg: Vi ved

1 måned siden

Debatinlæg af Nikolaj Reichel: Afskaf

2 måneder siden

Debatindlæg af Nikolaj Reichel : Danmark

3 måneder siden

Læserbrev fra Lars Kleist (

3 måneder siden

Debatindlæg fra Lars Kleist: Vi

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….