Der var hygge og trivsel på Gåsetårnskolen, afdeling Iselingen, fredag.
Lærerne på 9. årgang på Iselingeafdelingen havde i samarbejde med eleverne vedtaget de skulle slå “katten af tønden” i forbindelse med fastelavn og op til deres vinterferie fredag.
Eleverne var glade og der var god stemning da de udklædte troppede op i festsalen hvor tønderne var hængt op.
Indskolingen havde tøndeslagning mm fredag formiddag.
Efter tønderne var slået ned var der naturligvis hjemmebagte fastelavnsboller til alle.