9. april: Mørklægning fik stor betydning for danskernes sexliv

I dag mandag den 9. april er det præcis 78 år siden mørklægningsgardinerne første gang blev trukket for. I en ny bog er en historiker for første gang gået ind bag de nedrullede, som fik markant betydning for udfoldelserne under dynen.

Datidens kondomer var af ringe kvalitet.

Allerede fra første besættelsesdag den 9. april 1940 pålagde den tyske besættelsesmagt danskerne at mørklægge deres vinduer og begrænse al udendørs belysning. Begrundelsen var, at tyskerne ville besværliggøre for engelske fly at orientere sig.

Men mørklægningen fik også en helt anden sideeffekt. For bag mørklægningsgardinerne førte danskerne hurtigt et aktivt sexliv, som allerede under krigen fik både fødselsrate og registrerede syfilistilfælde til med en otte-dobling at stige dramatisk.

Og netop danskernes aktiviteter i mørket er emnet for historikeren Thomas Oldrups omfattende og velresearchede bog Fanden tage i morgen – sex, køn og kærlighed under besættelsen, som udkom i sidste måned.

“Et af resultaterne af folks ændrede sexliv i perioden – de store årgange eller såkaldte mørklægningsbørn – er noget af det, der har sat sig dybest spor i 1900-tallets danmarkshistorie – overhovedet,” siger Thomas Oldrup.

Iskolde trillingevintre
Et andet forhold, der kan have spillet ind på den stigende fødselsrate, er, at mørklægningen og manglen på brændsel og elektricitet fik danskerne til så småt at vende tilbage til tidligere tiders skik og brug med at stå op og gå i seng med solen.

Om forfatteren:
Thomas Oldrup er siden 2008 redaktør for det populærhistoriske månedsmagasin Alt om Historie. Han er uddannet historiker fra Københavns Universitet og har arbejdet som foredragsholder, journalist og informationsmedarbejder. Seneste bøger, han er medforfatter på, er »Lyst og længsel« (2017) om søfolk og sex i et historisk perspektiv. og »101 historiske myter« (2011), foruden bidrag til antologier, noveller, talrige kronikker, artikler m.v.

Bogens fås hos forlaget Haase.