I går spillede revyen “3 Til Grin” for sidste gang på Thorsvang i Stege. Igen var der fulde huse og folk fik et rigtig godt grin.
Det var tre meget garvede revyskuespillere der stod for underholdningen. Pernille Schrøder, Karsten Jansfort og pianist og kapelmester Thomas Pakula – sammen kalder de sig “3 TIL GRIN”.
Der var fuld knald på og folk morede sig.
Thorsvang kaldte konceptet Et Godt Grin + incl mad, og det har været en succes.
-Vi er meget stolte, det er første gang vi har prøvet dette, og vi har haft ekstraforestillinger der også var udsolgt. Den ene søndag havde vi to forestillinger med fulde huse. 6 forestillinger har vi kørt. Folk har været gode til at bakke op, fortæller Henrik Hjortkær.
Her lidt fra underholdningen:

Karsten Jansfort. -Det er dog en masse gammelt skrammel der er samlet her på museet. -Min kone snorker som en hvalros i brunst. -En stuebirk ved min køje, den stod i fuld blomst næste morgen, intervalgødning, jeg sjatpisser 8 gange om natten.

-Vi spritter af ( og så drak han håndspritten) -så er jeg kysseklar, skal du også ha`? -Neeejjj jeg kører på dampene.
Foto Anders Munch
Du kan også læse om de kommende arrangementer her på Thorsvang Samlermuseum
PS: Du kan lige under dette opslag tilmelde dig avisens nyhedsbrev i feltet “min@adresse.dk”.

























