Velbesøgt kredsmesterskab i skolemesterskab på Gåsetårnskolen.
“Gåsetårnskolen var sammen med Dansk Skoleskak vært for et meget velbesøgt Kredsmesterskab i Skoleskak fredag 29/9.
123 deltagere fra hele 8 forskellige skoler dystede om at tænke skarpest og sikre sig plads ved Landsfinalen i skoleskak.
Gruppevindere for de yngste var Julian Bjerregaard Hagen fra Hindholm Privatskole, mens storesøster Frida fra samme skole vandt årgangen over. For 5.-6. årgang var Reem Shekho og Anthon Amoruso Torp fra Gåsetårnskolen bedst, mens det for udskoling næppe kom bag på bookmakerne, at Lena Daibess og Anas Ali var bedst. Begge går på Gåsetårnskolen.”